Alt om mandens vægt

Mænd og vægt. Her ses en tyk mand stå med bar mave
Hvad vejer mænd i gennemsnit og hvad er egentlig idealvægten? Vi gennemgår sund vægt, BMI, ekstreme eksempler, verdens tykkeste mand nogensinde og forklarer hvad der er normalt og hvad du bør være opmærksom på som mand.

Hvor meget vejer mænd i gennemsnit?

Mænd vejer forskelligt afhængigt af alder, højde og livsstil. Der findes ikke ét korrekt tal, men vi kan stadig tale om gennemsnit. En voksen mand i Danmark vejer typisk mellem 80 og 88 kilo.

Den gennemsnitlige vægt for mænd ligger omkring 84 kg, hvis man er mellem 25 og 50 år og har en højde tæt på 180 cm. Men tallene svinger og det gør de med god grund. Muskelmasse, kost og aktivitetsniveau spiller alle en rolle for vægt og mænd sundhed generelt! 

Normal vægt for mænd og hvad er sundt?

At veje normalt handler  altså ikke KUN om kiloene på vægten. Det handler faktisk også om balancen mellem fedt og muskler, og om kroppen fungerer godt. En mand med mange muskler kan veje mere og stadig være sund og rask!

Generelt defineres normal vægt for mænd gennem BMI, hvor et tal mellem 18,5 og 24,9 regnes som sundt. Alt under 18,5 regnes som undervægt, og over 25 som overvægt. Men igen det afhænger af kroppen bag tallene. Så lad dig ikke skræmme for meget, hvis du stikker ud.

3 sjove facts om mænds vægt

1. Den gennemsnitlige danske mand vejer lige så meget som en lille Shetlandspony. Der er omkring 85 kg.

2. Ifølge forskning har mænd en tendens til at overvurdere deres højde og undervurdere deres vægt, især efter 40.

3. En mand forbrænder flere kalorier, når han snorker, end når han ser fjernsyn. Det siger lidt om aktivitetsniveauet på sofaen.

3 kendte tykke mænd gennem historien

1. Winston Churchill – britisk leder med stor mave og endnu større ordforråd.

2. Henrik 8. af England – kongen, der måtte få syet specialtøj til sin voksende livvidde.

3. Christian 8. – dansk konge med tydelig livvidde og hang til luksus, kendt for sit store forbrug og sin fyldige figur.

Del

De seneste...

MANDENS FAVORITTER

BMI hos mænd: Skema

BMI står for Body Mass Index og er en simpel måde at vurdere, om din vægt passer til din højde. Du måler det ved at tage din vægt i kilo og dividere med din højde i meter gange sig selv (f.eks. 84 ÷ 1,80²).

Her er et praktisk overblik, du kan bruge til at vurdere din vægt i forhold til din højde. Husk det er et værktøj og ikke en dom.

BMI skema: Find din kategori
Højde / Vægt 65 kg 75 kg 85 kg 95 kg 105 kg
165 cm 23.9
Normalvægt
27.5
Overvægt
31.2
Svær overvægt
34.9
Svær overvægt
38.6
Svær overvægt
170 cm 22.5
Normalvægt
26.0
Overvægt
29.4
Overvægt
32.9
Svær overvægt
36.3
Svær overvægt
175 cm 21.2
Normalvægt
24.5
Normalvægt
27.8
Overvægt
31.0
Svær overvægt
34.3
Svær overvægt
180 cm 20.1
Undervægt
23.1
Normalvægt
26.2
Overvægt
29.3
Svær overvægt
32.4
Svær overvægt
185 cm 19.0
Undervægt
21.9
Normalvægt
24.8
Normalvægt
27.8
Overvægt
30.7
Svær overvægt

BMI hos mænd – hvornår er det brugbart og hvornår snyder det?


  • BMI er et tal, der viser om du er normalvægtig, overvægtig eller svært overvægtig
  • Det siger intet om fedtprocent, muskelmasse eller fordeling
  • Mænd med muskler får ofte et højt BMI, selvom de er sunde
  • Mænd med lav vægt og slap mave kan ligge i normalområdet og stadig være usunde
  • Brug BMI som pejlemærke, ikke facit
  • Kombinér det med spejl, målebånd og energiniveau for et ærligt billede

Vægt og højde tabel for mænd

De fleste kigger på spejlet. Men nogle gange er det meget sjovere at kigge på tallene. Her får du en tabel, der viser hvor du cirka bør ligge i vægt, hvis du bruger BMI som rettesnor. Det er ikke hele sandheden. Men det er en god start, hvis du vil finde ud af hvor du står.

HøjdeNormalvægtOvervægtSvært overvægtig
170 cm53–72 kg73–85 kg86+ kg
180 cm60–81 kg82–97 kg98+ kg
190 cm68–90 kg91–107 kg108+ kg


Hvad skal du bruge den til? Hvis du ligger over normalvægten, betyder det ikke du er usund. Men det kan være et praj. Tænk på det som et spejl lavet af tal. Kig ærligt på det og mærk efter. Er du dér hvor du gerne vil være?

5 ting mænd tror er sunde men gør maven større


1. Juice. Det lyder sundt, men er bare sukker i flydende form.

2. Proteinbarer. Mange indeholder mere sukker end en Mars.

3. Lightprodukter. Mindre fedt, men ingen mæthed. Du spiser mere.

4. Store portioner. Selv sund mad kan give mave, hvis du spiser for meget.

5. Sund fastfood. Smoothiebowls og wraps kan være rene kaloriebomber.

Generelt tip: Læs varedeklarationen. Brug øjnene og mærk efter. Det er der resultaterne starter.

Infografik over fakta vs myter om mavefedtet hos mænd
Ja det er ikke alt vi skal tro på, når det kommer til mænds sundhed og mavefedtet!

Tyk mave som mand?

  • Når fedtet samler sig på maven, skyldes det ofte for lidt bevægelse, for meget stress og en kost med mange hurtige kalorier.
  • Mænd har en tendens til at lagre fedt omkring organerne. Det kaldes visceralt fedt og øger risikoen for hjerteproblemer, diabetes og lavere fertilitet.
  • Det handler ikke kun om udseende. En tyk mave kan være et tegn på ubalance i kroppen.

Den nemme mands favoritter

Mand med ølmave – hvad siger den om din sundhed?

En ølmave er ikke bare lidt ekstra hygge til kvinderne. Den kan fortælle mere, end du lige regner med.

  • Fedtet ligger ofte tæt på organerne og kaldes visceralt fedt
  • Det øger risikoen for hjerteproblemer, diabetes og betændelsestilstande
  • Maven buler ud som en tønde og føles spændt og hård
  • Den bløde hyggemave sidder længere ude og føles løs
  • Den er mindre farlig, men kan stadig give problemer, hvis den vokser
  • Tryk let på maven. Føles den fast og udspilet? Så bør du handle nu


Vil du gøre noget ved det? Start med at skrue op for hverdagsmotion og ned for kalorierne. Din mave vil takke dig.

Hvis du kan ændre det her, så kan du godt komme af med fedtet!

Slank mand med stor mave?

Derfor kan du stadig være i risikozonen

1. Du ser slank ud. Men skjorten strammer om maven. Vægten snyder.

2. Visceralt fedt gemmer sig bag mavemusklerne. Det har intet med kilo at gøre.

3. Du kan have tynde ben og arme, men stadig have usund mave. Det kaldes tynd fed.

4. Fedtet kan forstyrre hormoner og skabe betændelse i kroppen.

5. Du skal ikke på kur. Du skal begynde at bevæge dig mere og spise med omtanke.

Tynd fed mand – sådan spotter du det skjulte fedt!


1. Du ser slank ud i tøjet. Men energien mangler.

2. Maven hænger lidt. Musklerne mangler. Det er ikke bare udseende.

3. Det kaldes tynd fed. Lav vægt, høj fedtprocent, lav styrke.

4. Kroppen kan få lavt stofskifte og ustabilt blodsukker.

5. Løsningen er ikke slankekur. Det er styrketræning og ordentlig mad.

6. Du skal ikke veje mindre. Du skal blive stærkere.

Livvidde mænd – hvor går grænsen?

Din mave siger mere end vægten. Et målebånd giver hurtigt svar.
Grænsen går ved cirka 94 cm. Rammer du 102 cm eller mere, stiger risikoen for sygdom.

Sådan måler du: Find det smalleste sted mellem navlen og brystet. Stå op og slap af i maven. Brug et blødt målebånd og træk ikke for hårdt
Ligger du over grænsen? Så er det tid til små ændringer. Du behøver ikke løbe maraton. Du skal bare i gang.

infografik over 6 gode råd til at smide mavefedtet hos mænd
Her er nogle gode råd til at komme af med den tykke mave!

Hvor hurtigt kan man tabe mavefedt som mand?

Du kan begynde at mærke forskel på maven efter 2 til 3 uger, hvis du ændrer kost og bevægelse. De første kilo er ofte væske, men mavefedtet begynder at slippe stille og roligt. Et sundt og realistisk vægttab ligger omkring 0,5 til 1 kg om ugen. Det vigtigste er ikke tempoet, men at du holder fast. Resultaterne kommer, hvis du gør det simpelt og konsekvent.

Uge 1–2

Du dropper sukker og alkohol. Du går hver dag. Søvnen bliver bedre. Vægten falder lidt.

Uge 3–4

Du har styr på rytmen. Du styrketræner. Kroppen arbejder bedre. Mavens spænding falder.

Uge 5–8

Du mærker forandringen i tøjet og spejlet. Du har mere energi. Du sover tungere.

Husk: Du taber ikke alt på én måned. Men du ændrer retning. Og du mærker det hurtigt.

 

Hvis du ikke kan se dine tæer, så løft dem op på bordet...

5 gode produkter der kan hjælpe dig med at tabe dig


Der findes ikke mirakler. Men der findes værktøjer, der gør det nemmere. Hvis du vil vide mere om mænds sundhed, så kan du altid besøge sunhed.dk.
Her er fem produkter, der kan støtte dig, hvis du vil tabe mave og få styr på energien.

1. Køkkenvægt: Du spiser mere end du tror. En god køkkenvægt hjælper dig med at få styr på mængderne.

2. Proteinpulver uden tilsat sukker: Perfekt til mellemmåltider. Det mætter og giver kroppen noget at arbejde med.

3. Målebånd: Det mest ærlige redskab. Når livvidden falder, virker det du gør.

4. Højkvalitets fiskeolie: Fedt forbrænder ikke fedt. Men gode fedtsyrer hjælper hormonerne med at arbejde rigtigt.

5. Søvntracker eller søvnapp: Dårlig søvn gør dig sulten. Med en tracker får du øje på dine mønstre og kan justere.

Her ses verdens tykkeste mand som hedder Jon Brower Minnoch. Han vejede 635 kg.
Her ses verdens tykkeste mand som hedder Jon Brower Minnoch. Han vejede 635 kg.

Hvad vejer verdens tykkeste mand?

Når man spørger: hvad vejer verdens tykkeste mand, får man ikke bare et tal. Man får en ekstrem historie om en mand, der satte alle rekorder for vægt.

Hvem er verdens tykkeste mand

Verdens tykkeste mand hed Jon Brower Minnoch. Han blev født i USA i 1941 og voksede op med en ekstrem stofskifteforstyrrelse.

Hvor meget vejer verdens tykkeste mand

På sit højeste vejede han cirka 635 kg. Det er svarende til:

• 7 gennemsnitlige danske mænd
• Over 60 poser grillkul
• En halv bil

Verdens tykkeste mand vægt i tal

  • Vægt: 635 kg
  • Højde: 185 cm
  • Alder ved død: 41 år
  • År for maksimumvægt: 1978

Han blev indlagt på hospitalet, hvor han i en periode tabte over 200 kg. Men kroppen kunne ikke følge med, og han døde i 1983.

Hvad vejer verdens tungeste mand i dag

Rekorden står stadig. Ingen har officielt vejet mere end Jon Brower Minnoch. Så hvis du undrer dig over: hvad vejer verdens tungeste mand nogensinde,  så er svaret stadig 635 kg.

Fremtiden for mænd og vægt?

Vi står ved en skillevej. Mange mænd mærker at kroppen ændrer sig. Mavens størrelse stiger, selvom vanerne ikke føles anderledes. Men verden ændrer sig. Vi sidder mere, sover dårligere og har adgang til mad hele tiden.

I fremtiden bliver det ikke nok at tælle kalorier. Det handler om at forstå kroppen som helhed. Søvn, stress, hormoner og vaner spiller sammen.

Mænd og fakta hænger tæt sammen i sundhedsdebatten. Vi ved mere end nogensinde. Men mange mænd bruger ikke den viden.
Derfor må det handle om mere end kolde tal på et excel skema! Det må og skal også handle om en øget ydre bevidsthed. Hvad gør du hver dag? Hvad gentager du?

Fremtidens mand skal ikke være perfekt. Men han skal kende sin egen krop. Og tage valg der også holder om ti år.

FAQ

Hvad er normal vægt for mænd?

Normal vægt for mænd afhænger af højde, alder og kropstype. Typisk regnes et BMI mellem 18,5 og 24,9 som normalt.

En mand på 180 cm bør veje mellem 60 og 81 kg for at ligge inden for normalvægt ifølge BMI-skalaen.

Mænd regnes som overvægtige, når BMI overstiger 25. Ved BMI over 30 taler man om svær overvægt.

Den gennemsnitlige vægt for voksne mænd i Danmark ligger omkring 84 til 86 kg, afhængigt af alder.

Ved en højde på 170 cm ligger normalvægten mellem cirka 54 og 72 kg ifølge BMI-skemaet.

Muskelmassen falder, og forbrændingen bliver langsommere. Det gør det lettere at tage på, især hvis man bevæger sig mindre.

Et sundt BMI for mænd ligger mellem 18,5 og 24,9. Det dækker over normalvægt.

En gennemsnitlig dansker vejer omkring 80 kg. Mænd vejer typisk lidt mere end kvinder.

BMI giver et godt fingerpeg, men tager ikke højde for muskelmasse eller kropsbygning. En muskuløs mand kan have høj BMI uden at være overvægtig.

Ja. Vægt siger ikke alt. Mangel på motion, søvn eller næring kan gøre kroppen usund, selvom vægten ser fin ud.

BMI beregnes ved at tage vægten i kilo og dividere med højden i meter gange sig selv. Fx: 84 ÷ (1,80 × 1,80).

For lidt bevægelse og for mange kalorier. Stillestående arbejde og usunde vaner er de mest almindelige grunde.

Idealvægten afhænger af højde og kropsbygning. For en mand på 180 cm vil idealvægten typisk ligge mellem 72 og 78 kg, hvis kroppen er aktiv og sund.

Picture of Benjamin Nemmand

Benjamin Nemmand

Mit navn er Benjamin. Jeg har brugt 35 år på at være mand og en stor del af den tid på at gøre livet lidt nemmere for andre. Jeg skriver baseret på personlig erfaring, grundig research og et skarpt øje for det, der virker i praksis. Indholdet bygger på fakta, men er skrevet med fødderne plantet i virkeligheden. Har du spørgsmål eller feedback, så skriv gerne til info@nemmand.dk.

Få den nyeste viden og trends for mænd

Tilmeld vores nyhedsbrev


Vi sørger for at holde dig opdateret om stof der gør dit liv nemmere som mand. Alt fra guides, artikler, gode råd og eksklusive tilbud og rabatter.

Bare rolig – vi spammer dig ikke!

Scroll to Top