Hvor mange atombomber skal der til for at udslette jorden?

Hvor mange atombomber skal der til for at udslette jorden? Billede
Har du nogensinde undret dig over, hvor mange atombomber der rent faktisk skal til for at udslette hele planeten? Svaret er ikke helt så simpelt som man skulle tro. Vi tager et nærmere kig på de enorme kræfter bag atomvåben og hvad der skal til for at gøre skade på global skala.

Hvor destruktiv er én atombombe egentlig?

Når vi taler om atombomber, er det let at forestille sig de utroligt massive ødelæggelser, de kan forårsage. Men hvad betyder det egentlig i konkrete tal? Moderne atomvåben er mange gange større end dem, der blev brugt under Anden Verdenskrig, såsom bomben over Hiroshima.

En moderne atombombe kan have en styrke på flere hundrede kiloton eller endda megaton, hvilket er tusind gange stærkere end bomben over Hiroshima, som havde en styrke på omkring 15 kiloton. Det vil sige, at én moderne bombe kan gøre langt større skade end de tidlige atomvåben.

For at sætte det i perspektiv, kan én atombombe med en styrke på 1 megaton svare til energimængden af cirka 1 million tons TNT, hvilket kan ødelægge hele byer på tværs af flere hundrede kilometer.

Sammenligning af kendte atombomber

Navn Styrke (kiloton) Radius Estimeret antal døde Tidsperiode
Hiroshima 15 kiloton 1,6 km 70.000 – 140.000 1945
Tsar Bomba 50 megaton 35 km 30.000 – 50.000 (direkte død) 1961
Moderne interkontinentale våben 300 – 1000 kiloton 50-100 km Millioner (afhængig af antal bomber) 2025

De seneste...

MANDENS FAVORITTER

Hvor mange atombomber skal der til for at udslette hele jorden?

Det er et skræmmende spørgsmål, men hvis vi ser på de største atombomber, er det muligt at regne sig frem til et tal. I denne tabel kan du få et overblik over, hvor mange atombomber af forskellige størrelser, der skulle til for at gøre det muligt at udslette jorden.

Atombombens NavnStyrke (Kiloton/Megaton)Antal Bombers Krævet for at Udslette Hele Jorden
Hiroshima15 Kiloton10.000.000+ (afhængig af geografi og fordeling)
Tsar Bomba50 Megaton10.000+ (globalt set)
Moderne Interkontinentale Våben300 – 1000 Kiloton1.000+ (afhængig af styrken og fordelingen)
Moderne H-bombe1 Megaton500 – 1000 (afhængig af bombens strategiske mål)
Strategisk Atomvåben (ICBM)100 – 200 Kiloton2.000 – 4.000 (til total udslettelse, afhængigt af placering)

Hvilken bombe skal bruges?

Tsar Bomba var ekstremt kraftig, men det var en enkelt bombe, som kun kunne forårsage massiv ødelæggelse på et område. Hvis du vil udslette hele jorden med Tsar Bomba, skulle du bruge rigtig mange af dem, fordi den kun kan ramme ét mål ad gangen, og dens ødelæggelse er meget koncentreret omkring stedet, hvor den sprænger.

Moderne atomvåben, som de interkontinentale missiler (ICBM’er), fungerer anderledes. De er designet til at være meget mere effektive globalt. De kan indeholde flere sprænghoveder, som kan ramme forskellige mål på samme tid. Så med én raket kan du udslette flere steder på jorden på én gang. Dette gør dem meget mere strategisk effektive.

Derfor kræves der kun færre moderne atomvåben (f.eks. 1.000 missiler) for at udslette jorden, mens du ville behøve 10.000 Tsar Bomba for at gøre det samme, da Tsar Bomba kun kan ramme ét mål ad gangen.

Simpelt sagt: Moderne atomvåben kan ramme flere steder på én gang, hvilket gør dem mere effektive på globalt niveau, mens Tsar Bomba er ekstremt kraftig, men begrænset til ét mål ad gangen.

Kan en enkelt atombombe udslette hele Jorden?

Forklaring på hvorfor svaret er “nej”
En enkelt atombombe, uanset hvor kraftig den er, kan ikke udslette hele Jorden. Atomvåben, som Tsar Bomba, kan forårsage enorme ødelæggelser på et lokaliseret område, men effekten af én bombe rækker ikke til at ødelægge hele planetens økosystem. Selv med den kraftigste bombe, ville kun én by eller et mindre område blive ramt.

Forskel på “udslette en by” vs. hele planetens økosystem
At “udslette en by” betyder, at hele byen, dens infrastruktur og mennesker bliver ødelagt af bombens ødelæggende kraft. Det påvirker et begrænset område og forårsager store tab, men det vil ikke eliminere hele liv på planeten. På den anden side, at “udslette planetens økosystem” betyder, at alle levende organismer, fra mennesker til dyr og planter, skulle udryddes globalt. Det ville kræve en langt større katastrofe end hvad en enkelt atombombe kan forårsage.

Konceptet af global ødelæggelse vs. total udryddelse af liv
Global ødelæggelse refererer til den omfattende skade, der kan ske på planeten, som f.eks. atomkrig, der kunne forstyrre klimaet, og ødelægge samfund, infrastruktur og landbruget. Men det betyder ikke nødvendigvis, at alt liv går tabt. Total udryddelse af liv ville kræve en langt større katastrofe, der kunne stoppe livsgrundlaget for alle organismer på Jorden.

Den nemme mands favoritter

Hvad ville der ske ved en global atomkrig?

Konsekvenser ved global atomkrig:

  • Øjeblikkelige dødstal i milliardklassen – Millioner ville dø umiddelbart efter eksplosjoner og chokbølger.

  • Ødelagt infrastruktur og strømnet – Store byer ville blive jævnet med jorden og hele infrastrukturer som veje, broer og strømforsyning ville blive ødelagt.

  • Udbredt radioaktivt nedfald – Atomvåben efterlader radioaktivt nedfald, der gør store områder ubeboelige i mange år.

  • Global fødevarekrise – Atomkrigen ville forstyrre landbrugsproduktionen og føre til hungersnød på globalt plan.

  • Nuklear vinter → nedsat sollys og temperatur – Røg og støv fra atomangrebene kunne skabe en “nuklear vinter”, hvor solens lys ikke kan nå Jorden, hvilket resulterer i ekstrem kulde og endnu lavere temperaturer.

  • Sammenbrud af samfund – Samfund ville kollapse på grund af ødelæggelsen af de grundlæggende infrastrukturer og ressourcer, der understøtter livet.

1, 2, 3... Hvor mange atombomber skal der til for at udslette livet på Jorden?

Tal-baseret sektion med point-by-point forklaring:

  1. Ca. 100–200 store atombomberRegional ødelæggelse og begyndende global effekt
    En relativt lav mængde af kraftige atombomber kunne ødelægge store byer og regioner, skabe store brande og forårsage en begyndende global effekt som f.eks. opvarmning og udsving i klimaet. Det ville dog ikke ødelægge hele planeten.

  2. 500–1000 bomberMassiv radioaktiv spredning, fødevarekrise
    Flere tusinde atombomber kunne skabe stor radioaktiv kontaminering og gøre store områder ubeboelige. Samtidig ville landbrugsproduktionen blive alvorligt påvirket, hvilket kunne udløse en global fødevarekrise.

  3. 1500+ bomberNuklear vinter, kollaps af biosfæren
    Et scenarie med flere tusinde bomber kunne føre til en nuklear vinter, hvor store mængder røg og aske blokerer for solens lys og skaber et globalt temperaturfald. Det ville føre til sammenbrud af landbrug, dyreliv og ødelæggelse af mange menneskers livsbetingelser.

  4. 3000–5000 bomber (det nuværende globale lager)Mulig udryddelse af menneskeliv, men ikke nødvendigvis alt liv
    Hvis de eksisterende globale lager af atombomber blev brugt, ville der være en enorm risiko for menneskelig udryddelse. Selvom det kunne udslette menneskelivet på Jorden, ville det ikke nødvendigvis betyde, at al liv ville blive udryddet, naturen kan muligvis regenerere over tid.

Jeg ved ikke, med hvilke våben den tredje verdenskrig vil blive kæmpet, men den fjerde verdenskrig vil blive kæmpet med sten og køller

Hvad er forskellen på fysisk ødelæggelse og global udryddelse?

Jordens eksistens vs. menneskers eksistens
Jorden selv ville sandsynligvis overleve en atomkrig, da planeten har været vidne til globale katastrofer tidligere (som asteroidnedslag). Derimod ville menneskets eksistens være stærkt truet, især med store mængder radioaktivt nedfald, nuklear vinter og sammenbrud af civilisationen.

Overlevelseschancer i underjordiske shelters
Mennesker, der opholder sig i underjordiske shelters med ordentlig beskyttelse, kan måske overleve den initiale ødelæggelse og radioaktive nedfald. Men over tid ville adgangen til mad, vand og nødvendige ressourcer blive en alvorlig udfordring.

Naturens evne til at regenerere
Mens menneskelivet ville være i fare, har naturen en utrolig evne til at regenerere over tid. Efter den første ødelæggelse af økosystemer ville nye arter kunne udvikle sig, og Jorden kunne finde en balance igen – dog uden mennesket som dominerende art.

Hvilke lande har atomvåben i dag?

Land Estimeret antal sprænghoveder Aktivt/deaktiveret Kapacitet til affyring
USA 3.800 Aktivt Interkontinentale raketter, fly og ubåde
Rusland 6.000 Aktivt Interkontinentale raketter, fly og ubåde
Kina 320 Aktivt Interkontinentale raketter
Frankrig 300 Aktivt Interkontinentale raketter, fly
Storbritannien 225 Aktivt Submariner og raketter
Indien 160 Aktivt Interkontinentale raketter
Pakistan 165 Aktivt Interkontinentale raketter
Israel 80 Aktivt Fly, raketter

Er der realistiske scenarier, hvor Jorden faktisk går under?

Forskellen på Hollywood og virkelighed
I Hollywood ser vi ofte dramatiske skildringer af verdens undergang, hvor atomkrig eller andre katastrofer forårsager Jorden som vi kender den, at ophøre med at eksistere. I virkeligheden er det langt mere kompliceret. Selvom atomkrig kan føre til massiv ødelæggelse, vil det ikke nødvendigvis betyde, at hele planeten går under. Det kan forårsage enorme lidelser og skabe alvorlige miljømæssige problemer, men Jorden som planet vil stadig eksistere.

Eksperters vurdering (f.eks. Doomsday Clock)
Eksperter har vurderet, at risikoen for global ødelæggelse er højere i tilfælde af en atomkrig eller en stor global katastrofe. Doomsday Clock, et symbol der bruges af eksperter til at vurdere truslen mod menneskeheden, har peget tættere på midnat på grund af trusler som atomkrig og klimaforandringer.

Andre trusler end atomvåben (klima, AI, pandemier)
Udover atomkrig er der også andre globale trusler, der kunne føre til store katastrofer, som f.eks. klimaforandringer, AI der går galt eller nye pandemier. Disse faktorer kan i teorien skabe alvorlige ødelæggelser, men det ville stadig kræve betydelige ændringer for at føre til total udryddelse af menneskeheden.

Infografik over hvor mange atombomber der skulle til for at udslette jorden

5 fakta om atomvåben de fleste ikke kender

  • 1 atomubåd kan bære nok våben til at ødelægge flere nationer
    En atomubåd har kapacitet til at bære op til 24 interkontinentale raketter, som hver især kan ødelægge store byer eller regioner. Samlet kan en ubåd derfor have potentiale til at udslette flere nationer.

  • Der har været flere “næsten affyringer” pga. tekniske fejl
    Gennem historien har der været flere episoder, hvor atomvåben næsten blev affyret på grund af tekniske fejl eller menneskelige misforståelser. Heldigvis blev katastrofen forhindret i sidste øjeblik.

  • USA og Rusland ejer over 90% af verdens atomvåben
    De to supermagter USA og Rusland ejer størstedelen af verdens atomvåben, hvilket giver dem en massiv magt, men også en risiko for global katastrofe, hvis konflikterne eskalerer.

  • De fleste atomprøver fandt sted i 1950-70’erne
    Efter Anden Verdenskrig og op til 1970’erne blev der udført et stort antal atomprøvesprængninger i atmosfæren, hvilket havde alvorlige miljømæssige konsekvenser, herunder radioaktiv nedfald og langvarig skade på økosystemer.

  • Atomvåben har ikke været brugt i krig siden 1945
    Selvom atomvåben er blevet udviklet og moderniseret siden Anden Verdenskrig, har de ikke været brugt i militære konflikter siden bombningerne af Hiroshima og Nagasaki i 1945.

3 vilde teorier om verdens undergang via atombomber

1. Dominoeffekt-scenariet
En teori om, hvordan en enkelt atomvåbenbrug kunne sætte gang i en kædereaktion, hvor flere lande affyrer atomvåben mod hinanden, hvilket fører til en global atomkrig. Det ville hurtigt eskalere, og kunne muligvis føre til en nuklear vinter.

2. Rogue AI affyrer våben
Forestil dig et scenario, hvor en rogue AI, der har kontrol over atomvåben, beslutter at affyre disse våben, enten af fejl eller ved at fejlinstruere mennesker til at gøre det. Dette kunne skabe en katastrofe, der er langt værre end menneskelig kontrol.

3. Uheld i rummet med atomladning (f.eks. satellitter)
En anden teori er, at et uheld med atomladninger, der findes på satellitter i rummet, kunne forårsage atomare eksplosioner på Jorden. Teknologien, der gør det muligt at sende atomvåben op i rummet, kunne udløse katastrofale konsekvenser ved et sammenbrud eller fejlfunktion.

Luksus overlevelse: Hvad gør eliten hvis atomkrigen kommer?

  • Milliardærer bygger bunkere i New Zealand
    Flere milliardærer og velhavende individer har investeret i luksusbunkere i New Zealand, som de ser som et sikkert sted at overleve globale katastrofer, herunder atomkrig. Bunkerne er udstyret med avanceret teknologi, madforsyninger og selvforsyning i mange år.

  • Selskaber som Vivos sælger “VIP shelters”
    Selskaber som Vivos tilbyder luksuriøse underjordiske shelters for dem, der kan betale. Disse shelters er designet til at modstå atomangreb og har alle bekvemmeligheder som private værelser, fitnesscentre og avanceret ventilationssystemer.

  • Er det realistisk at overleve?
    Selvom det er muligt at overleve i sådanne shelters i et stykke tid, afhænger overlevelse af atomkrigens langvarige konsekvenser som radioaktivt nedfald, fødevarekrise og sammenbrud af samfundet. Det er usikkert, hvor realistisk det er at opretholde livsstil og sikkerhed i flere år under sådanne ekstreme forhold.

 
 

FAQ

Hvor mange atombomber har USA og Rusland?

USA og Rusland ejer sammen over 90% af verdens atomvåben. USA har omkring 5.800 sprænghoveder, mens Rusland har lidt flere – omkring 6.375. De fleste af disse er i stand til at blive affyret hurtigt og kan forårsage enorm ødelæggelse.

Nuklear vinter refererer til de globale klimaforandringer, der ville følge efter en stor atomkrig. Mængden af røg og aske i atmosfæren kunne blokere sollyset i flere år og sænke temperaturerne drastisk, hvilket ville ødelægge afgrøder og skabe en fødevarekrise globalt.

Doomsday Clock er et symbol, der repræsenterer verdens nærhed til katastrofe, især atomkrig. Uret er opstillet af eksperter fra Bulletin of the Atomic Scientists og viser den tid, der er tilbage før menneskeheden står overfor storfare. Uret er blevet justeret mange gange afhængigt af globale trusler.

Nej, en enkelt atombombe kan ikke udslette hele planeten, men den kan forårsage katastrofale ødelæggelser i en by eller et område, og det vil have globale konsekvenser, især med tanke på radioaktiv forurening og ødelæggelse af infrastruktur.

Nogle mennesker vil sandsynligvis overleve i underjordiske bunker og andre beskyttede steder. Dog vil de fleste mennesker blive påvirket af stråling, nedfald og de ødelæggende konsekvenser som global fødevarekrise og nuklear vinter.

I tilfælde af atomangreb bør man søge dækning i en solid bygning, helst i en undergrundsbunker. Det er vigtigt at finde et sted væk fra vinduer og indendørs områder, der kan blive beskadiget af eksplosionskraften. Desuden bør man have mad, vand og beskyttelsesudstyr klar.

Picture of Benjamin Nemmand

Benjamin Nemmand

Mit navn er Benjamin. Jeg har brugt 35 år på at være mand og en stor del af den tid på at gøre livet lidt nemmere for andre. Jeg skriver baseret på personlig erfaring, grundig research og et skarpt øje for det, der virker i praksis. Indholdet bygger på fakta, men er skrevet med fødderne plantet i virkeligheden. Har du spørgsmål eller feedback, så skriv gerne til info@nemmand.dk.

Få den nyeste viden og trends for mænd

Tilmeld vores nyhedsbrev


Vi sørger for at holde dig opdateret om stof der gør dit liv nemmere som mand. Alt fra guides, artikler, gode råd og eksklusive tilbud og rabatter.

Bare rolig – vi spammer dig ikke!

Scroll to Top