5 vaner der dræber din selvtillid

5 vaner der dræber din selvtillid (og hvad du kan gøre)
Det her handler ikke om store traumer eller eksistentielle kriser. Det handler om hverdagen. Små vaner, du måske ikke engang opdager, men som stille og roligt spiser din selvtillid indefra. Og pludselig står du der og føler dig som en skygge af dig selv, uden helt at forstå hvorfor.
Men bare rolig, ven. Du kan gøre noget ved det. Og det starter lige her.
1. Du siger “ja” når du mener “nej”
Du kender det. En kollega spørger om du kan tage et ekstra møde. Din kæreste vil i IKEA på en søndag. Alt i dig skriger “nej for helvede”, men du hører dig selv sige “ja da”.
Hver gang du gør det, pisser du lidt på din egen grænse. Og det mærker du godt. Det føles uærligt, som om du svigter dig selv. Og ved du hvad? Det gør du faktisk. Se hvordan du håndterer usikkerhed som mand.
Vi forstår det! Du vil gerne være flink, undgå konflikt, eller du føler dig egoistisk hvis du siger nej. Men guess what, et nej er ikke et angreb. Det er et tegn selvrespekt.
Sådan vender du den vane
Træk vejret før du svarer. Når nogen spørger dig om noget, så giv dig selv 5 sekunder. Du skylder ikke nogen et lynhurtigt “ja”.
Brug “måske” som buffer. Du kan altid sige: “Det skal jeg lige tænke over.” Så får du tid til at mærke efter.
Eksempel: Din chef smider en ekstra opgave på bordet fredag eftermiddag. I stedet for automatisk at bukke under, siger du: “Lad mig lige se, hvad jeg har på programmet. Jeg vender tilbage.” Det føles bare fedt…
2. Du venter på at føle dig klar
Du har en idé. Et projekt. En samtale du burde tage. Men du venter. Du venter på det perfekte øjeblik. På modet. På følelsen af “nu er jeg klar”.
Spoiler: Den følelse kommer ikke. Eller jo, men ofte først efter du har handlet. Det er handlingen, der skaber selvtillid. Ikke omvendt.
Du venter på klarhed. Men du får kun mere støj og uro i hovedet.
Sådan bryder du mønstret
Tag mikro-skridt. Gør noget småt, men konkret. Skriv 3 stikord. Ring i 2 minutter. Send en besked. Det sætter gang i maskinen.
Gør det, før du føler dig klar. Seriøst. Det føles akavet, men det er sådan vi vokser som mennesker.
Selvtillid er ikke at være frygtløs. Det er at handle på trods af frygten.
DE MEST POPULÆRE
Køb dig til power
Den bedste hjemme-test til sædkvalitet på markedet.
Isbad der sparker gang i kroppen og giver ro i hovedet
Gaming som dengang vi bare skulle tænde og trykke start
Vild Lyd der giver dig 40 timers ro fra omverden!
Når strømmen ryger, er det for sent at google efter en nødradio
2025's BEDSTE TIL MÆND
Køb dig til power
Den bedste hjemme-test til sædkvalitet på markedet.
Isbad der sparker gang i kroppen og giver ro i hovedet
Gaming som dengang vi bare skulle tænde og trykke start
Vild Lyd der giver dig 40 timers ro fra omverden!
Når strømmen ryger, er det for sent at google efter en nødradio
3. Du snakker dig selv ned
Din indre stemme lyder som en sur, gammel lærer: “Det bliver du aldrig god til. Du fucker det nok op. Hvorfor overhovedet prøve?”
Velkommen i klubben. Alle har den stemme. Men du behøver ikke tage den seriøst. Se hvordan du opbygger selvtilliden igen!
Problemet er, at hjernen elsker gentagelser. Jo mere du tænker sådan, jo mere tror du på det. Og pludselig er det ikke en tanke, men en sandhed du har boret fast i dit eget hoved.
Hvad du kan gøre i stedet
Grin af stemmen. Forestil dig den som en smålig, spidsnæset kontorrotte med for lidt sex og alt for mange PowerPoints.
Få tanken ned på papir. Skriv det ned og spørg: “Ville jeg sige det her til min bedste ven?” Hvis ikke, så drop at straf det selv med samme tanker.
Og hey, selvironi er din ven. I stedet for “jeg er elendig til det her” kan du sige “jeg er stadig i rookie-ligaen, men jeg træner op”.
4. Du undgår svære samtaler
Du ved, der er noget du burde sige. Men du bider det i dig. Det er nemmere at lade som ingenting… På kort sigt.
Men på længere sigt gør det dig mindre fri. Det spiser dig indefra. Og det dræner selvtilliden, fordi du ikke står ved dig selv.
Hvordan du træner ærlig kommunikation
Øv på små ting. Start med: “Jeg har faktisk ikke lyst til sushi i dag.”
Skriv det ned først. Det hjælper dig med at få styr på, hvad du egentlig mener.
Eksempel: I stedet for at lade være med at sige noget, når din partner overskrider en grænse, så sig: “Jeg vil lige dele noget, før det vokser sig større. Det er ikke en anklage, bare noget jeg har brug for at sige.”
Det er ikke svaghed. Det er rent faktisk styrke at være tro mod sig selv.
5. Du sammenligner dig hele tiden
Du scroller Instagram. Der er ham med sixpack og startup. Og vennen med overskuddet og millionerne på kontoen. Du føler dig som en flad fuser i forhold til alle de andre “succesrige” på SoMe… Hvad er en “rigtig” mand i dag?
Problemet? Du sammenligner din bagscene med andres højdepunkter. Og du taber hver gang. Det dræber din selvtillid langsomt, men sikkert.
Sådan genfinder du din egen bane
Sammenlign med den gamle dig. Er du lidt bedre end sidste år? Fedt. Det er fremskridt.
Brug en “W-liste”. Skriv 3 små sejre hver dag. “Kom op uden snooze.” “Gik en tur.” “Sagde nej.”
Unfollow med hård hånd. Hvis nogen får dig til at føle dig utilstrækkelig, så tryk unfollow. Det er ikke personlighe, det er selvomsorg. Og helt ærligt, er det så vigtigt at fremstå som gud på SoMe?
Det var først da jeg begyndte at gøre det ubehagelige, at jeg følte mig som mig selv igen
Hvad virkede for mig
Der var en tid, hvor jeg sagde “ja” til alt og alle, undtagen mig selv. Hvor jeg ventede på at blive klar, og troede selvtillid var noget man enten blev født med, eller bare ikke fik da det blev delt ud. Se hvordan du med 5 vaner øger din mentale performance… Det virkede for mig!
Men sandheden? Det var mine valg, der tappede mig. Ikke én stor begivenhed. Bare små ting, jeg gjorde dag efter dag.
Det ændrede sig først, da jeg stoppede med at vente på mirakler. Da jeg accepterede at jeg ikke var perfekt, men stadig kunne tage styringen. Og den dag i dag? Jeg fucker stadig op. Men nu rejser jeg mig lidt hurtigere end sidst. Og det gør hele forskellen…
30 ting du kan prøve på 30 dage
Dag | Handling |
---|---|
1 | Skriv 3 ting du er stolt af fra sidste uge |
2 | Sig “nej” til noget du ikke har lyst til |
3 | Tag 10 minutters pause uden skærm |
4 | Ros dig selv højt for noget, du gjorde i dag |
5 | Gå en tur uden telefon |
6 | Fortæl nogen hvordan du har det |
7 | Fjern én person fra sociale medier, der dræner dig |
8 | Spørg om hjælp til noget |
9 | Skriv ét mål for næste uge |
10 | Lav noget du er bange for – bare lidt |
11 | Ros en ven for noget oprigtigt |
12 | Sov 8 timer og drop skærm 1 time før sengetid |
13 | Skriv ned hvad du tænker, når du føler dig usikker |
14 | Gør noget du har udsat alt for længe |
15 | Giv dig selv credit for noget kun du ved var svært |
16 | Tag ansvar for en fejl – og sig det højt |
17 | Del en idé, selvom du ikke føler dig sikker på den |
18 | Lav en “W-liste” med 3 små sejre |
19 | Drop sammenligning for én dag – bevidst |
20 | Stå op 30 min tidligere og brug dem på dig selv |
21 | Sig “det har jeg ikke lyst til” uden forklaring |
22 | Skriv 3 ting du gerne vil blive bedre til – uden skam |
23 | Ryd op i én skuffe – fysisk orden giver mental ro |
24 | Sæt en grænse – også selvom det er akavet |
25 | Gør noget langsomt – og mærk hvordan det føles |
26 | Giv dig selv en fridag fra “at præstere” |
27 | Skriv 5 ting du godt kan lide ved dig selv |
28 | Tag en beslutning, du har udsat for længe |
29 | Fejr en sejr – selv en lille en – som en boss |
30 | Se dig selv i spejlet og sig: “Jeg arbejder på det. Og det er nok.” |
Hvad siger de professionelle?
Det er ikke bare noget, vi finder på over en bajer og en blog. Psykologer og adfærdsforskere har sagt det i årevis:
Selvtillid bygges gennem handling.
Ifølge psykolog Albert Bandura handler det om self-efficacy – troen på, at du kan håndtere udfordringer. Og den tro kommer, når du rent faktisk gør det.Gentagelse er vejen.
Din hjerne er som en hundehvalp. Den lærer gennem gentagelse, belønning og konsekvens. Så jo oftere du handler, jo stærkere bliver forbindelserne.Selvomsorg er ikke selvmedlidenhed.
Mange mænd forveksler det at være god ved sig selv med at være doven eller svag. Men eksperter som Brené Brown og Jordan Peterson (to meget forskellige typer, men enige her) peger på, at selvrespekt starter med selvomsorg.
Hvis du vil gå all in
Hvis du virkelig vil mærke et skifte, så prøv at:
Skrive dine tanker dagligt i 14 dage. Du vil opdage mønstre, du ellers ikke ser.
Skære ned på alkohol og junk i en uge. Din energi og dit selvbillede hænger sammen.
Gøre noget fysisk hver dag. Ikke for formen, men for følelsen af power, og at du GØR noget!
Det behøver ikke være perfekt. Bare et ærligt forsøg. Det er der, tingene begynder at rykke for os.
Din selvtillid dør langsomt. Men du kan vække den igen
Jeg ved ikke hvem du er, men du har måske for at høre det her! Du er ikke knækket. Du er ikke svag. Du har bare fået bygget nogle utrolig dårlige vaner, der hiver dig i den forkerte retning…
Men du kan ændre kurs. Ét lille skridt ad gangen.
Selvtillid er ikke noget du enten har eller ikke har. Det er noget du bygger på, og det starter med at tage ansvar for din egen hverdag… You can do it!
FAQ
Kan selvtillid trænes som en muskel?
Ja. Og den vokser, hver gang du gør noget, du normalt ville undgå. Ligesom i træningscenteret – du bliver ikke stærk af at kigge på vægtene.
Skal jeg gøre det hele på én gang?
Nej. For guds skyld, lad være. Start med én vane. Den du mærker mest lige nu. Det handler ikke om at løbe et maraton på dag ét. Det handler om at snøre skoene.
Hvad hvis jeg falder i igen?
Så rejser du dig. Det er ikke verdens undergang. En fejl er ikke fiasko. Det er bare én omgang på læringskurven. Alle falder. Det vigtige er, hvad du gør bagefter.
Hjælper det at snakke med nogen?
Absolut. Det er ikke svagt. Det er fucking modent. At åbne munden og sige “jeg har det svært” kræver nosser. Ikke svaghed.
Hvor hurtigt kan jeg mærke forskel?
Ofte på få dage. Ikke fordi alt er fikset. Men fordi du mærker det, følelsen af at du endelig tager styring. Og den følelse? Den tænder gnisten.
TJEK OGSÅ DEM HER UD!
Benjamin Nemmmand
Mand, realist og formidler
Jeg har brugt over 35 år på at være mand, og forstår, hvad det kræver i praksis.
Jeg skriver med afsæt i egne erfaringer, grundig research og et skarpt blik for, hvad der virker i virkeligheden.
Har du spørgsmål, så skriv endelig til mig her:
over 150 mænd har signet up