Frisure til mænd med høj pande

De 10 fedeste frisurer til mænd med høj pande
En høj pande er ikke et problem, hvis du vælger den rigtige frisure, kan du faktisk fremhæve dine træk og ligne en mand, der har styr på sit game. I stedet for at gemme dig bag pandehår som en sur teenager, så gå med noget der spiller med din pande. Her får du de 10 bedste frisurer til mænd med høj pande, testet, stylet og godkendt af fyre som dig.
Se den bedste skælshampoo til mænd her!
Det handler ikke om at gemme panden. Det handler om at style omkring den
Brug panden til din fordel
En høj pande er ikke en fejl i designet. Det er din chance for at skille dig ud. Hvorfor kæmpe imod det, når du kan bruge det som en del af dit look? Mange kendte mænd gør det allerede. De lader håret arbejde med panden og ikke imod den.
Derfor skal du vælge en frisure, der fremhæver din pande:
Får dig til at se mere moden og maskulin ud
Giver illusion af længere ansigt og stærkere kæbelinje
Er lettere at style og vedligeholde
Mest populære lige nu
Øverst til venstre: Long top short sides
En sikker vinder. Kort i siderne og masser af længde på toppen giver kontrast og retter blikket væk fra panden. Du kan style det glat tilbage eller lade det være rodet. Begge dele virker. Og ja, det ser skarpt ud.
Øverst til højre: Textured fringe
Et pandehår med tekstur dækker toppen og giver din stil et twist. Det falder naturligt og kan formes alt efter humør. Det fungerer godt hvis du vil tage lidt opmærksomhed væk fra panden uden at gå på kompromis med udseendet.
Nederst til venstre: Caesar cut
En klassiker der holder. Det korte pandehår skærer visuelt noget af panden væk og giver et mere harmonisk udtryk. Perfekt hvis du vil have noget der er let at holde ved lige og stadig ser stilrent ud.
Nederst til højre: Side-swept bangs
Sideskåret pandehår gør underværker for proportionerne i ansigtet. Det bløder udtrykket op og får panden til at fylde mindre. Frisuren er fleksibel og passer til både hverdag og fest.
1
French crop
En klassiker med kant. French crop er perfekt til mænd med høj pande og masser af hår på toppen. Du trækker håret frem, så noget af panden bliver dækket. Det giver balance i ansigtet og et cool, lidt råt udtryk. Den fungerer særligt godt, hvis du har lidt tekstur i håret.
Hvordan sætter man det
Få frisøren til at klippe håret kort i siderne og nakken. Toppen skal være længere og klippes med lige kant foran. Brug en mat voks eller styling cream og red håret fremad med fingrene. Ikke noget pjat. Bare frem med det og på med hold.
Hvem klæder det
Den er bedst til dig med lidt bølge eller naturlig tekstur i håret. Har du helt fladt og tyndt hår, så find en anden stil. Det her kræver lidt volumen og struktur.
Fordele
- Dækker noget af panden uden at ligne et gardin
- Giver et ungdommeligt men skarpt look
- Let at style. Let at vedligeholde.
Bonus-tip
Brug en føntørrer og kør håret fremad med lidt varme og fingrene. Det giver form og fylde uden at det ser stift ud.
2
Caesar cut
En old school frisure med en lang historie, og vi snakker ikke 90’erne, men Julius fucking Caesar. Han brugte den, da tindingerne begyndte at trække sig. I dag er den stadig aktuel, især for mænd med høj pande. Caesar cut er kort hele vejen rundt, med en kort, lige pandehårslinje. Det får panden til at virke kortere og trækker fokus opad, ikke fremad.
Hvordan sætter man det
Få håret klippet kort og ens i længden, men med en lille lige kant foran. Brug mousse, pomade eller voks for at give lidt volumen og tekstur. Kør fingrene gennem håret fremad. Let og hurtigt. Det ligner du har styr på det – fordi du har det.
Hvem klæder det
Den fungerer til de fleste ansigtsformer, men er særlig skarp på ovale hoveder. Har du kort hår eller begyndende måne, så er det her din wingman. Du behøver ikke langt hår for at få det til at spille.
Fordele
- Gør panden visuelt kortere uden at ligne du gemmer dig
- Kræver næsten intet vedligehold
- Virker selv med tyndt eller kort hår
Bonus-tip
Drop spejlet og lad hånden guide stylingen. Det må gerne se lidt råt ud. Caesar var trods alt krigsherre. Ikke frisørmodel.
3
Buzz cut
Buzz cut er ultra kort, ultra nem og pisse selvsikker. Den passer til alle ansigtsformer og får panden til at glide naturligt ind i resten af hovedet. Når håret er så kort, bliver overgangen mellem hår og pande mindre tydelig. Det fjerner fokus fra højden og lægger det over på attitude.
Hvordan sætter man det
Du skal bruge en trimmer. That’s it. Vælg din længde, 1 til 3 mm er klassisk buzz cut, og kør hele vejen rundt. Vil du have lidt mere form, så lad en frisør lave en fade i siderne. Styling? Glem det. Det er klip, vask, gå.
Hvem klæder det
Buzz cut fungerer til alle, men især dig med høj pande, der er træt af at kæmpe imod den. Også perfekt hvis du har tyndt hår eller begyndende måne. Den tager kontrollen tilbage og oser af ”jeg ejer det her”.
Fordele
- Fjerner fokus fra panden og giver et ensartet look
- Kræver ingen styling og minimal vedligehold
- Får dig til at ligne en mand, der har styr på det hele, selv når du bare skal ned med skraldet
Bonus-tip
Overvej at lade skægget spille med. Et veltrimmet skæg tilføjer balance og trækker fokus længere ned i ansigtet. Det er old school trick med moderne effekt.
4
Blowout fade
Blowout fade er for dig, der vil have volumen på toppen og rene linjer i siderne. Kombinationen af fade og fyldigt hår ovenpå giver balance i ansigtet og flytter opmærksomheden væk fra panden. Du kan køre det op i en pompadour for max højde eller glatte det tilbage for et mere stilrent look. Uanset hvad, så skriger det selvtillid.
Hvordan sætter man det
Få frisøren til at lave en low eller temp fade, hvor håret tones gradvist ned mod huden i siderne og nakken. Lad håret på toppen være længere. Brug føntørrer og rundbørste for volumen, eller en smule pomade for et glattere, tilbagelagt look. Det kræver lidt arbejde, men resultatet sparker røv.
Hvem klæder det
Blowout fade fungerer bedst til dig med medium til kraftigt hår, så der er noget at bygge volumen med. Har du høj pande og gerne vil give ansigtet mere fylde og balance, så er den her spot on.
Fordele
- Skaber illusionen af en mindre pande gennem volumen på toppen
- Moderne og stilrent look med masser af personlighed
- Fade-effekten trækker opmærksomhed væk fra panden og ned i ansigtet
Bonus-tip
Få en fade der matcher din ansigtsform. En lav fade er god til et længere ansigt, mens en høj fade passer til mere firkantede kæber. Spørg en dygtig stylist, ikke din mors frisør.
5
Side-swept undercut
Side-swept undercut er ikke for den forsigtige type. Det er et statement. Siderne og nakken bliver klippet helt korte eller trimmet ned, mens toppen får lov at leve. Og det gør den. Håret bliver redt til siden, hvilket både dækker noget af panden og giver en fed kontrast. Mere volumen, mere kant, mindre fokus på høj pande.
Hvordan sætter man det
Toppen skal være markant længere end siderne. Brug føntørrer og en børste til at få håret til at lægge sig til siden. Tilføj en mat voks eller clay for hold og struktur. Vil du have den ekstra rå, så lad den ene side være helt kortklippet, næsten barbert. Det skaber et vildt asymmetrisk look.
Hvem klæder det
Den kræver lidt selvtillid, og lidt længde på toppen. Har du tykt eller bølget hår, er det her en gave. Også god til dig, der begynder at miste lidt i tindingerne, men stadig har noget at arbejde med i toppen.
Fordele
- Skjuler en del af panden med stil og attitude
- Giver et edgy og moderne look, uden at det bliver for stilet
- Kan tilpasses: fade eller hård kontrast – dit valg
Bonus-tip
Kør asymmetrisk stil hvis du tør. Lad håret foran være lidt længere og spidst. Det trækker fokus væk fra panden og ud i frisuren, og det skriger ”jeg bestemmer selv hvordan det skal se ud”.
6
Mop-top
Mop-top er til dig, der ikke gider skinfade og stramme linjer. Den her frisure går retro med længde og lidt rodet charme. Håret falder ned over panden og giver et afslappet, kreativt look. Perfekt hvis du vil dække noget af panden uden at ligne du prøver for hårdt. Den virker med både glat, bølget og krøllet hår, bare du tør lade det gro lidt.
Hvordan sætter man det
Hold håret lidt længere hele vejen rundt. Brug fingrene til at få det til at falde naturligt, gerne lidt til siden. Du kan lave en blød sideskilning for et mere artsy udtryk, eller lade pandehåret hænge lidt tilfældigt for en mere nonchalant stil. Brug lidt let voks eller saltvandsspray for tekstur. Drop børsten, det skal se lidt tilfældigt ud.
Hvem klæder det
Mop-top fungerer bedst til dig med længere hår og en afslappet stil. Det er ikke businesscut, det er mere ”jeg skriver musik i weekenden” eller ”jeg har styr på mit eget shit uden slips”. Også godt til at skjule begyndende hårgrænse.
Fordele
- Dækker panden naturligt uden at det ser tvunget ud
- Giver et ungdommeligt og kreativt vibe
- Kræver ikke millimeter-præcision. Lidt rodet er en del af charmen
Bonus-tip
Kør lange, lidt pjuskede pandehår hvis du vil have det rå og afslappede look. Skal du til møde med chefen, så red det blødt til siden. Samme hår. To udtryk. Du bestemmer.
7
Curtain bangs
Curtain bangs er til fyren der tør skille sig ud, og ikke er bange for lidt poesi i håret. Frisuren har midterskilning og længere pandehår, som falder blødt ned og indrammer ansigtet. Det giver illusionen af mere fylde og får panden til at virke smallere. Og ja, det virker også selvom din hårlinje ikke starter hvor den gjorde som 18-årig.
Hvordan sætter man det
Få frisøren til at klippe længere pandehår med blød overgang til resten af håret. Del håret i midten og lad pandehåret falde ud til hver side af ansigtet. Brug let hårmousse eller styling cream for at få det til at lægge sig naturligt. Det skal se ubesværet ud – som om du ikke har brugt tid på det, selvom du har.
Hvem klæder det
Den fungerer bedst til ovale ansigter og dig med lidt længere hår. Hvis du har tyndt hår i fronten, men stadig noget volumen bagved, så er curtain bangs en redning. Det ser romantisk og lidt rebelsk ud… på den fede måde.
Fordele
- Skjuler en høj pande på en elegant og naturlig måde
- Giver ansigtet blødere linjer og mere fylde i håret
- Virker med mange typer hårlinjer – også begyndende vige
Bonus-tip
Hold længden lidt længere foran end resten, og brug dine hænder – ikke kam – til at style det. Det skal se lidt ubeslutsomt ud. Som om du kunne skrive digte men stadig kan skifte hjul på bilen.
8
Langt hår med hat
Hvem har sagt at du skal klippes korthåret bare fordi du har høj pande? Hvis du kan bære langt hår, så gør det. Det handler om hvad der føles rigtigt. Men lad os være ærlige: Hvis håret er tyndt i toppen, så kan langt hår hurtigt ligne en krise. Løsningen? En hat med stil er ikke en camouflage.
Hvordan sætter man det
Lad håret gro og hold det sundt med jævnlig trimning og god shampoo. Style det løst og naturligt, ingen gel eller slickback. Når du vil tone panden ned eller dække en begyndende måne, så smid en cap, beanie eller bandana på. Ikke for at gemme dig, men for at vise du ved hvad du laver.
Hvem klæder det
Har du en kreativ, afslappet stil og lidt længde i håret, så spiller det. Hvis du kæmper med begyndende skaldethed, kan hatten være din bedste wingman. Bare vælg noget der matcher dig, ikke noget du har fundet bagerst i skabet fra gymnasietiden.
Fordele
- Giver dig frihed til at køre langt hår, uden at bekymre dig om panden
- En hat kan løfte hele dit look… hvis du vælger den rigtige
- Perfekt til off-days hvor håret bare ikke gider samarbejde
Bonus-tip
Skift mellem caps, bøllehat eller beanie afhængigt af din stil og sæson. Og nej, det er ikke en fiasko at bruge hat, det er stilbevidst damage control.
9
Kort hår med sideskilning
Kort hår med sideskilning lyder måske basic. Men det virker. En god skilning kan ændre hele balancen i dit ansigt. Hvis du har glat eller fint hår, kan en midterskilning få panden til at ligne en landingsbane. En sideskilning derimod? Den giver volumen og trækker fokus væk fra panden. Simpelt. Effektivt. Og pænt som ind i helvede, når det sidder rigtigt.
Hvordan sætter man det
Hold håret kort i siderne og lidt længere på toppen. Brug en føntørrer og red håret til siden mens det er fugtigt. Brug lidt let voks eller styling cream til at holde formen uden at tynge. Det skal se rent ud, ikke som om du har brugt en halv bøtte gel.
Hvem klæder det
Det her er til dig med fint eller glat hår, som gerne vil have lidt ekstra form og kontrol. Virker godt hvis du ikke har lyst til lange lokker, men heller ikke vil ligne du lige er trådt ud af militæret.
Fordele
- Sideskilning skaber illusionen af fyldigere hår og mindre pande
- Professionelt og clean look der også fungerer til hverdag
- Kræver minimal styling, men ser ud som om du har gjort dig umage
Bonus-tip
Eksperimentér med hvor din skilning ligger. Flyt den en centimeter til den ene eller anden side og se hvad der klæder din ansigtsform bedst. Små tweaks gør en kæmpe forskel.
10
Helt karse
Hvis håret er ved at tage flugten, og du ikke gider spille med på kampen længere, så gå med karse. Det er simpelt, mandigt og sender et klart signal: ”Jeg ejer mit look”. Karseklip tager toppen helt tæt uden at gå glat. Du beholder strukturen, men uden at fokus lander på din pande eller hårlinje. Det er clean, men uden at være bar.
Hvordan sætter man det
Brug en trimmer med laveste indstilling, typisk 1 eller 2 mm. Klip hele hovedet ensartet. Det kræver ikke styling, ikke produkter, ikke bøvl. Bare hold det ved lige én gang om ugen, og du er good to go.
Hvem klæder det
Karseklip fungerer bedst til dig med markante ansigtstræk eller en stærk kæbelinje. Har du oval, rund eller firkantet ansigt, så spiller det max. Og ja, det passer også til dig, der træner lidt. Det er looket der siger ”jeg har ikke brug for hår for at ligne en mand”.
Fordele
- Minimerer fokus på pande og hårlinje
- Klarer varmen, sveden og hverdagen uden problemer
- Nemt, hurtigt og maskulint… og kræver nul styling
Bonus-tip
Brug en frisk barbermaskine og giv hovedbunden en fugtighedscreme bagefter. Det holder huden i god stand og giver looket det sidste skarpe finish.
DE MEST POPULÆRE
Kreatinen der vandt Bedst i test 2025
Nej tak til stress (BEDST I TEST)
Bedste magnesium til mænd
D-vitamin der virker. Bedst i test…
Den bedste hjemme-test til sædkvalitet på markedet.
Isbad der sparker gang i kroppen og giver ro i hovedet
2025's BEDSTE TIL MÆND
Kreatinen der vandt Bedst i test 2025
Nej tak til stress (BEDST I TEST)
Bedste magnesium til mænd
D-vitamin der virker. Bedst i test…
Den bedste hjemme-test til sædkvalitet på markedet.
Isbad der sparker gang i kroppen og giver ro i hovedet
Hvad du skal undgå
Der er et par klassiske fejl, mænd med høj pande bliver ved med at lave. De fleste prøver at skjule panden helt, og det virker sjældent. Det ender med at ligne noget du har lånt fra din teenageperiode. Gå i stedet med noget der spiller med formen, ikke imod den.
- Frisurer med for langt pandehår
- Midterskilning der deler ansigtet på den forkerte måde
- Alt for meget produkt i fronten der klasker håret ned
- At tro, du skal skjule panden helt. Det skriger usikkerhed
Hvilke produkter passer til
Det afhænger helt af din hårtype. Har du tykt hår med bølger, så gå med en mat clay der kan give struktur uden at klistre. Har du fint hår, så brug en let mousse eller saltvandsspray for at få volumen. Krøllet hår har bedst af noget fugtgivende med lidt hold. Pointen? Brug noget der fremhæver det du har, ikke noget der prøver at ændre det hele.
Undersøg hvad du kan gøre hvis du som mand har tørt hår!
Hvad skyldes en høj pande
Nogle bliver født med en høj pande. Andre får den med tiden. Genetik spiller selvfølgelig en rolle. Men hårtab, stress og alder gør bestemt heller ikke situationen nemmere. Det vigtigste er ikke hvorfor du har høj pande. Det vigtige er hvordan du får den til at spille med din stil. Og det kan du godt.
Se hvordan du får tykkere hår her
Ansigtsformer og høj pande – hvad passer sammen
Din pande er kun én del af regnestykket. Frisure og ansigtsform skal spille sammen.
Ovalt ansigt? Du kan bære det meste.
Rundt ansigt? Gå efter højde og korte sider.
Firkantet? Vælg noget blødere.
Aflangt? Drop ekstra højde. Giv længde foran i stedet.
Tjek overblikket herunder.
Ansigtsform | Hvad virker |
---|---|
Ovalt | De fleste frisurer fungerer. Du kan lege med både længde, volumen og sideskilning. Prøv for eksempel en French crop, pompadour eller side-swept. |
Rundt | Skab højde i toppen og hold siderne korte. Det giver ansigtet mere længde. Buzzcut med fade eller quiff fungerer godt. |
Firkantet | Gå med bløde frisurer der dæmper de skarpe linjer. Textured fringe, mop-top eller medium længde med naturligt fald er stærke valg. |
Aflangt | Undgå for meget højde. Brug pandehår eller længde foran for balance. Curtain bangs eller Caesar cut fungerer godt. |
Hjerteformet | Skab volumen i siderne og ton toppen ned. Side-swept frisurer og medium længde giver en god balance. |
Diamantformet | Bløde teksturer og lidt pandehår passer godt. Undgå for stramme styles. En længere mop-top eller side-part med tekstur spiller. |
Trekantet | Fylde i siderne er vigtigt. Undgå alt for meget højde i toppen. En rodet fringe eller medium side-swept er gode valg. |
Sådan får du det til at spille med høj pande
Din frisure skal matche det hår du har på hovedet. Ikke det du så i et eller andet influencer-reel fra LA. Her er hvad du skal kigge efter:
Tyndt hår: Gå kort. Jo tættere, jo stærkere. Det ser ikke sparsomt ud, det ser skarpt ud
Tykt hår: Brug det. Byg volumen på toppen og lad det arbejde med panden
Glat hår: Tilføj lidt tekstur. Ellers klasker det bare og gør panden endnu større
Krøllet hår: Giv det plads. En naturlig form der rammer ansigtet giver balance og kant
Det handler ikke om at gemme dit hår. Det handler om at få det til at spille sammen med din pande.
Sådan taler du med din frisør om din pande
De fleste siger bare ”det sædvanlige”. Det gør du ikke mere. Hvis du vil ligne en mand der har styr på sit look, så gør sådan her:
Sig det højt. Du har en høj pande. Det er ikke en hemmelighed
Fortæl frisøren hvad du gerne vil fremhæve. Ikke hvad du vil gemme
Bed om volumen på toppen og kortere sider hvis du vil skabe balance
Spørg direkte: ”Hvad vil du foreslå til mit ansigt og min pande?”
Husk: Det er dit hoved. Du betaler. Du bestemmer
En god frisør vil respektere det. En dårlig vil kigge forvirret. Så ved du hvad du skal næste gang.
Hvad gør du hvis du mister håret i fronten
Når håret i fronten begynder at takke af, skal du tage styringen. At prøve at skjule det med mærkelige pandehår eller overredt sideskilning? Nej tak. Her er vejen frem.
Gå med en kort frisure. Buzzcut eller karse virker, fordi det fjerner kontrasten mellem pande og resten af hovedet. Det får dig til at se skarp og selvsikker ud.
Du kan få lavet en fade i siderne. Det trækker opmærksomheden væk fra fronten og ned i ansigtet.
Skæg er også din ven. Et veltrimmet skæg kan trække balancen ned og give et mere maskulint udtryk.
Og når det hele er ved at smutte for alvor, så lad det smutte. Barber det hele af. Du kommer til at ligne en mand, der har taget en beslutning. Og det er meget federe end at ligne en mand, der stadig prøver at undgå den.
Læs hele vores guide om hårtab hos mænd her
Hvad siger kvinder egentlig om høj pande?
Det korte svar? De er pisseligeglade. Det lidt længere? De fleste kvinder kigger ikke på din pande og tænker ”no-go”. De lægger mærke til udstråling, selvtillid og stil. Hvis du ejer dit look, så bliver panden bare en del af pakken.
Så ja. Kvinder ser det. Men de ser også hvordan du bærer det.
Se hvordan du booster din skægvækst hos mænd her!
Kan man få panden til at virke mindre?
Ja. Du skal bare tænke i form og balance. Her er nogle konkrete tricks:
Brug volumen i siderne. Det flytter fokus væk fra toppen
Gå med pandehår med lidt tekstur. Ikke tungt og fladt
Undgå midterskilning. Det skærer ansigtet skævt
Drop slick back. Det blæser panden op som en billboard
Brug skæg. Det skaber modvægt i bunden af ansigtet
Du skal ikke skjule panden. Du skal bare distrahere det på en smart måde.
Skal man bruge hårprodukter hvis man har høj pande?
Ja. Men ikke hvad som helst. Det handler om hold og struktur. Ikke glans og gel.
Har du glat hår? Brug en mat clay eller voks med let tekstur.
Tyndt hår? Gå efter en let paste eller saltvandsspray der bygger lidt volumen uden at tynge.
Krøllet hår? Brug noget fugtgivende med naturligt hold.
Drop alt der klistrer fronten ned. Det får panden til at ligne en flyveplads.
Læs hvordan biotin tilskud kan gøre mirakler for dit hår
Du er ikke din pande
Lad os lige være ærlige. En høj pande er ikke verdens undergang. Det er en detalje. Og hvis du har læst med hele vejen, så ved du nu, at det ikke handler om at skjule noget. Det handler om at stå ved det.
Det fede er, at når du tager ejerskab over dit look, så sker der noget. Du ser skarpere ud. Du får mere ro i spejlet. Og folk lægger mærke til det… fordi du tør stå frem.
Så vælg en frisure der passer til dig. Tal ærligt med din frisør. Og husk, at det ikke er panden der gør forskellen. Det er den måde du bærer den på.
Du har styr på det. Nu skal håret bare følge med.
Tjek også vores artikel ud om mænd og tyndt hår her
FAQ
Hvilken frisure passer til høj pande?
Frisurer der enten skaber volumen i toppen eller har lidt pandehår med tekstur fungerer godt. Side-swept, French crop, Caesar cut og curtain bangs er alle solide valg. Undgå midterskilning og langt pandehår der hænger fladt.
Hvem klæder buzz cut?
Buzz cut passer til dig med selvtillid og markante træk. Det fungerer især godt hvis du har en stærk kæbelinje eller vil tage kontrollen når håret begynder at svigte. Det kræver ikke meget, men det signalerer styrke.
Hvilken frisure passer til høje tindinger?
Gå med noget der løfter toppen og skaber bevægelse. Pompadour, blowout fade eller kort pandehår med tekstur fjerner fokus fra tindingerne. Undgå frisurer hvor håret bliver trukket bagud.
Kan mænd bedst lide langt hår?
Det kommer helt an på fyren. Nogle synes langt hår er lækkert, andre er mere til det korte og rene look. Det vigtigste er, at det ser velplejet ud og matcher din stil. Ikke længden alene.
Hvad kan man gøre ved en høj pande?
Du kan vælge en frisure der spiller med panden, i stedet for at skjule den. Brug volumen, pandehår eller struktur til at skabe balance. Du kan også bruge skæg til at trække fokus længere ned i ansigtet.
Hvad er fade frisure?
En fade er en frisure hvor håret gradvist bliver kortere fra toppen og ned mod sider og nakke. Det giver et skarpt, moderne look og kan kombineres med stort set alle stilarter i toppen.
Hvad gør pandehår ved ansigtet?
Pandehår kan få panden til at virke kortere og skabe balance i ansigtet. Det rammer ansigtet ind og bløder udtrykket op. Særligt curtain bangs og textured fringe fungerer godt.
Hvordan finder jeg ud af min ansigtsform?
Stil dig foran spejlet og kig på proportionerne. Er din kæbe bredere end panden? Er ansigtet længere end det er bredt? Brug det som pejlemærke. Der findes apps, men du har dine egne øjne. Brug dem.
Hvilken hovedform klæder pandehår?
Ovale, aflange og diamantformede ansigter klæder pandehår bedst. Det skaber balance og giver struktur. Runde ansigter skal være lidt mere forsigtige, da pandehår kan gøre ansigtet kortere.
Hvad er curtain bangs?
Curtain bangs er pandehår der skilles i midten og falder blødt til hver side af ansigtet. Det giver et afslappet, lidt romantisk udtryk og kan samtidig skjule noget af panden på en naturlig måde.
POPULÆRT LIGE NU
TJEK OGSÅ DEM HER UD!
Benjamin Nemmmand
Mand, realist og formidler
Jeg har brugt over 35 år på at være mand, og forstår, hvad det kræver i praksis.
Jeg skriver med afsæt i egne erfaringer, grundig research og et skarpt blik for, hvad der virker i virkeligheden.
Har du spørgsmål, så skriv endelig til mig her:
over 150 mænd har signet up