- Én atombombe kan ikke ødelægge Jorden som planet
- En stor atomkrig kan få globale følger for klima og fødevarer
- Præcise bombetal for total udryddelse er ikke fagligt meningsfulde
- Hiroshima bomben var omkring 15 kiloton
- Tsar Bomba blev sprængt med omkring 50 megaton
Populære blandt vores læsere lige nu
Gel Blasters til action og underholdning
BLACK+DECKER DustBuster PV1820L Støvsuger 35W 0.44liter Titanium/krom
Bosch Move BHN20L Støvsuger Blå
Bosch IXO 7 elektrisk skruetrækker – kompakt 4 V
Bose QuietComfort Ultra Wireless Noise Cancelling Earbuds (Black)
Dyson V12 Detect Slim Absolute Guld/Jern (2023) Støvsuger Pind/håndholdt 150W 0.35liter
E2S V2 Max Long Range Sort
Elektrisk grill med rotisserie rustfrit stål
Hvor voldsom er én atombombe?
Atomvåben spænder enormt i styrke. Bomben over Hiroshima havde en sprængkraft på omkring 15 kiloton. Tsar Bomba, som Sovjetunionen prøvesprængte i 1961, nåede omkring 50 megaton.
En megaton svarer til energien fra cirka en million tons TNT. Større sprængkraft betyder langt mere varme, tryk og ødelæggelse, men virkningen afhænger også af højde, terræn, bebyggelse og andre forhold.
Du kan læse mere om hvor stor en atombombe er, hvis du vil forstå forskellen på kiloton og megaton.
Hiroshima og Tsar Bomba
De historiske eksempler viser, hvor stor forskel der er på atomvåben.
| Våben | Styrke | Historisk kontekst |
|---|---|---|
| Hiroshima | Omkring 15 kiloton | Brugt i krig i 1945 |
| Tsar Bomba | Omkring 50 megaton | Sovjetisk prøvesprængning i 1961 |
| Moderne atomvåben | Varierer kraftigt | Findes i mange størrelser og typer |
Hiroshima kostede titusinder af mennesker livet direkte og indirekte. Tsar Bomba var langt kraftigere, men blev prøvesprængt og aldrig brugt i krig.
Top 5 produkter
BLACK+DECKER DustBuster PV1820L Støvsuger 35W 0.44liter Titanium/krom
Bosch Move BHN20L Støvsuger Blå
Bosch IXO 7 elektrisk skruetrækker – kompakt 4 V
Bose QuietComfort Ultra Wireless Noise Cancelling Earbuds (Black)
Dyson V12 Detect Slim Absolute Guld/Jern (2023) Støvsuger Pind/håndholdt 150W 0.35liter
Kan Jorden fysisk ødelægges?
Nej. Atomvåben kan ødelægge byer, regioner og civilisationer, men de kan ikke sprænge selve planeten væk.
Jorden har en masse og størrelse, som ligger langt uden for atomvåbens samlede energi. Selv en ekstrem atomkrig skal derfor forstås som en katastrofe for mennesker og økosystemer, ikke som en fysisk ødelæggelse af kloden.
Global ødelæggelse er noget andet
At ødelægge en by og at udrydde menneskeheden er to helt forskellige ting. En enkelt detonation rammer et begrænset geografisk område. En stor atomkrig kan derimod skabe følger langt fra selve eksplosionerne.
- Store direkte tab fra varme og trykbølger
- Radioaktivt nedfald over store områder
- Ødelagte strømnet, veje og sundhedssystemer
- Alvorlige problemer med mad og rent vand
- Store brande med røg i atmosfæren
- Risiko for globale klimaforandringer
Hvad er nuklear vinter?
Nuklear vinter beskriver et muligt klimascenarie efter en stor atomkrig. Massive brande kan sende sod højt op i atmosfæren, hvor den reducerer sollyset og sænker temperaturerne.
Den alvorligste følge vil være landbruget. Lavere temperaturer og mindre sol kan ramme høstudbytter på tværs af lande og udløse en omfattende fødevarekrise.
Hvor alvorligt scenariet bliver, afhænger af omfanget af krigen, antallet af brande og hvor meget sod der ender i atmosfæren.
Hvor mange bomber kræver det?
Der findes ikke et troværdigt enkelt tal for, hvor mange atomvåben der skal til for at udslette alt liv på Jorden. Påstanden kræver, at man kender våbenenes størrelse, placering, brande, vind, nedfald, klima og en lang række biologiske følger.
Tal som 500, 1.000 eller 5.000 bliver derfor hurtigt misvisende, hvis de fremstilles som en præcis grænse. Forskning i atomkrig arbejder normalt med konkrete scenarier og følger for temperatur, landbrug og dødelighed frem for et enkelt dommedagstal.
“Jeg ved ikke, med hvilke våben den tredje verdenskrig vil blive kæmpet, men den fjerde verdenskrig vil blive kæmpet med sten og køller.”
Mennesker kan forsvinde før Jorden
Forskellen mellem planeten og menneskeheden er afgørende. Jorden har overlevet enorme naturkatastrofer gennem sin historie. Menneskelig civilisation er langt mere sårbar.
En global atomkrig kan ramme adgang til mad, vand, energi, medicin og transport på samme tid. Overlevende efter selve eksplosionerne kan derfor stå med alvorlige problemer måneder og år senere.
Naturen kan også komme sig på længere sigt, selv efter meget store lokale ødelæggelser. Det betyder ikke, at skaden for mennesker eller dyreliv vil være lille.
Atommagterne sidder på store arsenaler
Artiklens ældre oversigt placerede USA og Rusland klart øverst blandt atommagterne. Kina, Frankrig, Storbritannien, Indien, Pakistan og Israel blev også nævnt som lande med atomvåben.
Præcise lagertal ændrer sig over tid og varierer mellem kilder, fordi nogle opgørelser skelner mellem aktive, lagrede og pensionerede sprænghoveder. Derfor giver faste nutidstal hurtigt et forældet billede.
| Land | Kapacitet nævnt i artiklen |
|---|---|
| USA | Raketter, fly og ubåde |
| Rusland | Raketter, fly og ubåde |
| Kina | Langtrækkende raketter |
| Frankrig | Fly og strategiske våben |
| Storbritannien | Ubådsbaserede våben |
| Indien | Strategiske raketter |
| Pakistan | Strategiske raketter |
| Israel | Atomvåben tilskrives landet i internationale vurderinger |
Fem fakta om atomvåben
- Atomubåde bærer meget store arsenaler. Én ubåd kan rumme flere strategiske raketter med mange sprænghoveder.
- Fejlalarmer er sket før. Historien rummer episoder, hvor tekniske fejl og misforståelser næsten udløste katastrofale beslutninger.
- USA og Rusland ejer størstedelen. De to lande står tilsammen for langt hovedparten af verdens atomarsenal.
- Mange prøvesprængninger skete under den kolde krig. Atmosfæriske prøver gav radioaktivt nedfald og miljøskader.
- Atomvåben har ikke været brugt i krig siden 1945. Hiroshima og Nagasaki er fortsat de eneste krigsmæssige anvendelser.
Tre tænkte dommedagsscenarier
Originalartiklen nævnte tre spekulative scenarier. De skal læses som tankeeksperimenter, ikke som sandsynlige forløb.
- Eskalation mellem atommagter. Ét angreb kan udløse gengældelse og føre til en langt større konflikt.
- Fejl i automatiserede systemer. Dårlige data eller softwarefejl kan skabe farlige beslutningssituationer, hvis mennesker ikke stopper processen.
- Ulykker med atomteknologi. Tekniske fejl kan skabe alvorlige hændelser, selv når ingen planlægger et angreb.
Bunkere løser kun første problem
Velhavende personer har købt eller bygget private bunkere, blandt andet i New Zealand. Selskaber som Vivos markedsfører også underjordiske shelters med langvarige forsyninger og avancerede installationer.
En bunker kan beskytte mod dele af den første ødelæggelse og radioaktivt nedfald. Den løser ikke automatisk problemer som langvarig fødevaremangel, manglende medicin, ødelagte forsyningskæder og et samfund, der ikke fungerer.
Hollywood overdriver den fysiske undergang
Film viser ofte Jorden som en planet, der nærmest kan forsvinde efter en atomkrig. Virkeligheden er mindre filmisk og på mange måder mere ubehagelig.
Planeten bliver liggende. Risikoen ligger i tab af mennesker, ødelagte samfund, radioaktiv forurening, klimaændringer og svigtende fødevareproduktion.
Doomsday Clock fra Bulletin of the Atomic Scientists bruges som symbol på, hvor alvorlige menneskeskabte globale trusler vurderes at være. Atomvåben indgår sammen med blandt andet klimaforandringer og ny teknologi.
Bedste tilbud lige nu
Lattafa Asad EDP 100 ml
Davidoff Champion Eau de Toilette til mænd – 90 ml
Fiskars Hard Face stegepande 28 cm
Hugo Boss Bottled For Men EDP 100 ml
Hugo Boss Hugo Intense EdP 125 ml herreparfume
OBH Nordica dobbelt vaffeljern Dobbelt vaffeljern – to vafler på én gang
Ofte stillede spørgsmål
Kan en enkelt atombombe ødelægge Jorden?
Nej. En atombombe kan ødelægge en by eller et stort område, men planeten selv vil bestå. Selv meget store atomvåben er langt fra stærke nok til fysisk at sprænge Jorden væk.
Hvor mange atombomber skal der til for at udslette menneskeheden?
Der findes ikke et fagligt sikkert tal. Følgerne afhænger blandt andet af våbenstyrke, mål, brande, nedfald og klima. Forskere vurderer derfor konkrete atomkrigsscenarier frem for én fast grænse.
Hvad er nuklear vinter?
Nuklear vinter er et muligt klimascenarie efter en stor atomkrig. Sod fra omfattende brande kan reducere sollyset og sænke temperaturerne. Det kan ramme landbruget hårdt og skabe en global fødevarekrise.
Har atomvåben været brugt siden Hiroshima og Nagasaki?
Nej. Atomvåben blev brugt mod Hiroshima og Nagasaki i 1945. Siden har der været mange prøvesprængninger, men ingen ny militær anvendelse i krig.
Vil nogen kunne overleve en global atomkrig?
Ja, nogle mennesker vil sandsynligvis overleve den første fase, især langt fra angrebene eller i beskyttede områder. Langvarige problemer med mad, vand, medicin, stråling og klima kan dog ramme overlevende bagefter.
Hvad er Doomsday Clock?
Doomsday Clock er et symbol skabt af Bulletin of the Atomic Scientists. Uret viser eksperternes vurdering af alvorlige globale trusler mod menneskeheden. Atomkrig er én af truslerne.
Hvad skal man gøre ved varsling om et atomangreb?
Søg hurtigt ind i en solid bygning og væk fra vinduer. Følg officielle myndigheders instruktioner og bliv indendørs, hvis der er risiko for radioaktivt nedfald. Lokale beredskabsmyndigheder bør altid være den primære kilde til konkrete råd.
Denne artikel kan indeholde affiliate-links. Vi modtager en lille provision ved køb via vores links, uden ekstra omkostninger for dig.