Guiden til de bedste kosttilskud

Den ultimative guide til kosttilskud
Hvis du føler dig flad, træt eller ufokuseret, er det ikke nødvendigvis fordi du er doven. Det kan være kroppen, der mangler brændstof. Mange mænd spiser fint, men får ikke de næringsstoffer, kroppen faktisk bruger til energi, fokus og hormonproduktionen. Her får du guiden til de kosttilskud, der reelt gør en forskel i dit liv og hvordan du bruger dem rigtigt…
Hvis du ikke får det gennem maden, må du tage det gennem kapslen... Så simpelt er det
Hvilket tilskud passer til dig?
Er du i tvivl om dit behov? Så tjek herunder og find ud af præcist hvilket kosttilskud der passer til dig som mand:
Tilskud | Hvornår giver det mening? | Primær effekt |
---|---|---|
D-vitamin | Ved lavt energiniveau, mørke vintermåneder | Øger energi og testosteron |
Magnesium | Hvis du har søvnproblemer, kramper eller er meget stresset | Forbedrer søvn og restitution |
Zink | Ved lav sexlyst, dårlig hud eller lavt immunforsvar | Understøtter testosteron og hud |
Omega 3 (fiskeolie) | Hvis du har inflammation, ledsmerter eller træner hårdt | Sænker inflammation og støtter hjertet |
B12 | Ved træthed, stress eller vegetarisk kost | Booster energi og nervesystem |
Multivitamin | Hvis din kost er ujævn og du sjældent får grønt | Dækker bredt og forebygger mangler |
Jern | Ved træthed, bleghed og lavt blodtryk (tjek niveau først) | Understøtter ilttransport og energi |
Biotin | Ved hårtab eller svage negle | Styrker hår, hud og negle |
Probiotika | Hvis du har fordøjelsesproblemer eller efter antibiotika | Balancerer tarmflora og immunforsvar |
Kreatin | Ved styrketræning eller hvis du vil øge muskelmasse | Øger styrke og eksplosivitet |
Protein (pulver eller shake) | Hvis du træner og har svært ved at dække behovet | Bygger og bevarer muskelmasse |
Ashwagandha | Ved stress, uro og træthed | Sænker kortisol og støtter restitution |
Hurtig vej til dit tilskud
Sådan har vi fundet de bedste
Vi sidder ikke bare og gætter. Vi har testet på os selv, talt med andre mænd og gravet os ned i data. Vi har læst forskningen. Vi har scrollet Reddit og Facebook-grupper. Vi har tjekket Trustpilot og Google reviews. Og vi har spurgt mænd i målgruppen, hvad de faktisk bruger, og hvad der virker for dem i hverdagen.
Det vi anbefaler, bruger vi jo også selv! Og det SKAL virke…
Vores kriterier for udvælgelse
Vi anbefaler aldrig 17 produkter. Kun 3. Fordi færre valg giver ro i hovedet. Det er hele pointen med Nemmand. Du får ikke en lang liste. Du får de bedste bud, så du nemt og hurtigt, kan træffe en beslutning og komme videre i dit liv.
Det handler ikke om at finde alt. Det handler om at finde dét, der virker.
De 6 mest populære blandt mænd i 2025
De her kosttilskud trender lige nu. Jeg har selv testet dem, og tager flere af dem dagligt, og forstår sku derfor godt hvorfor de trender. De virker bare, og så har de det i dem, som der skal være for, at man kan mærke en effekt.. Try it out!
d-vitamin
De essentielle byggesten
D-vitamin er en nøglespiller i alt fra hormonproduktion til dit mentale overskud. Det er afgørende for din sundhed, især når du bor i et land med begrænset sol det meste af året. Mange mænd går rundt med et lavt niveau, og det trækker vores energi og styrke laaangt nedad.
Hvorfor vælge D-vitamin?
Støtter kroppens naturlige testosteronproduktion
Bidrager til stærkere immunforsvar året rundt
Modvirker træthed og energidyk i mørke måneder
Understøtter humør og mental klarhed
Magnesium
Hjælperen til søvnen
Magnesium er en af de mineraler de fleste mænd får alt for lidt af. Og det kan mærkes. Det spiller en rolle i alt fra muskelfunktion til dit mentale gearskifte. Når kroppen mangler magnesium, ryger både søvnkvalitet, restitution og overskud direkte i kælderen. Samtidig dropper ens testosteron niveau også betydeligt. Mange mænd render rundt og tror de bare er ”trætte”. I virkeligheden kunne de have brug for en god portion magnesium.
Hvorfor vælge magnesium?
Understøtter sund muskelfunktion og restitution
Bidrager til bedre og dybere søvn
Hjælper kroppen med at håndtere stress
Fremmer mental ro og fokus i en travl hverdag
Biotin
Miraklet til udseendet
Biotin er lidt af en joker, når det kommer til hår, hud og negle. Og ja, det gælder også for mænd. Hvis du har lagt mærke til, at håret er blevet lidt tyndere i toppen, kunne biotin faktisk være et skridt i den rigtige retning. Det er en vigtig brik, hvis du vil optimere din hårvækst og styrke dit look. Læs mere om hvad du kan gøre i vores guide om frisurer til mænd med tyndt hår.
Hvorfor vælge biotin?
Støtter en sund hårvækst
Bidrager til stærkere negle
Hjælper med at holde huden sund og smidig
Understøtter kroppens energiomsætning
Zink
Mandens bedste ven
Zink er et af de mineraler, der ofte bliver overset. Og det er en kæmpe fejl. Det spiller en vigtig rolle i alt fra immunforsvar til hormonbalance. Når du mangler zink, kan du opleve alt fra lav energi til dårlig restitution og hudproblemer. Mange mænd går rundt og føler sig flade uden at ane, at det faktisk kan skyldes et lavt zinkniveau. Test om du har de 7 mærkelige tegn på lavt testosteron niveau her.
Hvorfor vælge zink?
Bidrager til en sund testosteronproduktion
Styrker immunforsvaret året rundt
Understøtter sund hud, hår og negle
Fremmer kroppens evne til at restituere efter træning
Protein
Gains gains og atter gains
Protein er fundamentet for din muskelopbygning og restitution. Hvis du træner eller bare vil holde kroppen stærk, er det helt centralt at få nok protein. Mange mænd tror de får dækket behovet gennem kosten, men sandheden er, at det ofte halter. Et godt proteintilskud kan gøre en kæmpe forskel. Hvis du er nysgerrig på, hvad der egentlig er i bøtten, så tjek vores guide om hvad proteinpulver er lavet af.
Hvorfor vælge protein?
Understøtter opbygning og vedligeholdelse af muskelmasse
Fremmer restitution efter træning
Bidrager til et stabilt energiniveau i løbet af dagen
Kan hjælpe med at reducere sult og cravings
Kreatin
Den undervurderede spilller
Kreatin er et af de mest gennemtestede og effektive kosttilskud der findes, når det handler om styrke og performance. Hvis du vil løfte tungere, restituere hurtigere og bygge muskelmasse, så er kreatin svært at komme udenom. Mange mænd tror det kun er for bodybuildere, men det er langt fra sandheden. Faktisk er styrketræning vigtigere end cardio, når du rammer 30’erne. Læs hvorfor i vores artikel om hvorfor styrketræning er vigtigere end cardio efter 30.
Hvorfor vælge kreatin?
Øger styrke og eksplosivitet ved træning
Understøtter hurtigere restitution
Bidrager til opbygning af muskelmasse
Giver ekstra energi til korte, intense træningspas
Hvorfor mænd overhovedet bør tage kosttilskud
Du kan spise sundt, sove nogenlunde og stadig mangle brikker i puslespillet. Vores liv er fyldt med hurtige måltider, stress og nætter med for lidt søvn. Så selv hvis du gør det “rigtige”, er det ikke sikkert, kroppen spiller med. Kosttilskud er ikke noget vi skal negligere. De er en hjælp til at få kroppen tilbage på sporet.
Før du går amok i piller, så find ud af hvad du faktisk mangler. Når du rammer rigtigt, kan du få mere energi, bedre søvn og skarpere fokus i løbet af dagen! Se hvordan du får styr på dine hormoner uden medicin.
De vigtigste kosttilskud for mænds sundhed
Tilskud | Funktion | Effekt | Hvornår på dagen |
---|---|---|---|
D-vitamin | Styrker immunforsvar og testosteron | Mere energi, bedre humør | Morgen – sammen med fedt |
Magnesium | Afslapning og restitution | Bedre søvn, færre kramper | Aften – før sengetid |
Omega-3 | Dæmper inflammation | Skarpere hjerne, sundere led | Morgen eller aften – sammen med mad |
Zink | Testosteron og immunforsvar | Stabilt hormonniveau, færre sygedage | Aften – gerne sammen med B6 og magnesium |
Kreatin | Energiproduktion og styrke | Mere eksplosivitet og mental fokus | Hvornår som helst – bare dagligt |
Ashwagandha | Stressreduktion og ro | Lavere kortisol, bedre søvn | Aften eller efter arbejde |
B12-vitamin | Nervesystem og energi | Mindre træthed og bedre fokus | Morgen – helst på tom mave |
Jern | Ilttransport og energi | Mindsker træthed og svimmelhed | Morgen – med C-vitamin, ikke med kaffe |
Probiotika | Tarmflora og fordøjelse | Bedre mave, stærkere immunforsvar | Morgen – før morgenmad |
Multivitamin | Dækker små mangler | Generel energi og funktion | Morgen – sammen med mad |
L-theanin | Beroligende og fokuserende | Mindre stress, mere fokus | Sammen med kaffe – eller aften ved uro |
Madvarer der indeholder naturlige vitaminer
Madvare | Indeholder primært |
---|---|
Æg | D-vitamin, B12, A-vitamin |
Lever (okse eller kylling) | A-vitamin, B12, jern |
Fed fisk (laks, makrel, sild) | D-vitamin, omega-3, B12 |
Spinat | Folsyre, K-vitamin, C-vitamin |
Broccoli | C-vitamin, K-vitamin, folat |
Gulerødder | Beta-karoten (A-vitamin) |
Mandariner og appelsiner | C-vitamin |
Solsikkekerner | E-vitamin, B1 |
Mandler | E-vitamin, magnesium |
Bønner og linser | B-vitaminer, folat |
Mælkeprodukter | Calcium, B12, D-vitamin (tilsat) |
Græskarkerner | Zink, magnesium, jern |
Kartofler | C-vitamin, B6 |
Avocado | E-vitamin, B5, folat |
Svampe (især champignon og kantarel) | D-vitamin (særligt ved eksponering for sollys) |
D-vitamin til mænd
Velkommen til Danmark. Hvor solen titter frem tre måneder om året og resten af tiden er en grå omgang. De fleste mænd her mangler D-vitamin. Og det fucker med alt fra immunforsvar til testosteron og energi.
Et simpelt tilskud kan gøre en verden til forskel. Tag det sammen med noget fedt, f.eks. æg eller olie, så bliver det optaget bedre. Tjek hvorfor søvnen er så vigtig når du er fyldt 30 år.
Top 5 fejl mænd laver med kosttilskud
Du kan tage alt det rigtige, og stadig få nul og niks effekt, hvis du laver de her klassiske fejl. Lær dem og undgå dem som pesten. Lær hvordan du for 0 kr.- kan gå i gang med biohacking i dag.
Tager D-vitamin uden fedt
Det er fedtopløseligt. Uden fedt ryger det direkte i toilettet.Smider hele pillepakken i én mundfuld
Alt konkurrerer om optagelse. Resultat? Ingen får adgang.Tager zink i halve år uden pause
Zink kan tømme kroppen for kobber. Ikke fedt for immunforsvaret.Bruger kosttilskud som junkfood-undskyldning
Kosttilskud er tilskud. Ikke plaster på McDonald’s.Lader sig lokke af “bioaktive” influencer-blends
Hvis det lyder som magi… så er det nok også rent og skær marketing!
Hvornår virker kosttilskud...
Tilskud | Hvornår mærker du noget? | Hvornår er det spild af tid? |
---|---|---|
D-vitamin | 1-3 uger | Hvis du allerede får nok gennem sol og kost |
Magnesium | 1-5 dage (søvn og ro) | Hvis du tager den forkerte form (oxid) |
Kreatin | 1-2 uger | Hvis du aldrig træner og spiser rødt kød dagligt |
Omega-3 | 2-4 uger | Hvis du spiser fed fisk 4 gange om ugen |
Zink | 1-2 uger (testo og immun) | Hvis du allerede har højt indtag og ingen mangel |
Kosttilskud eller kost, hvad virker bedst?
Kort svar: Kosten. Men virkeligheden? Der skal en vanvittig præcision til at få alt gennem maden… hver evig eneste dag, hele året rundt. Derfor er kosttilskud en smart løsning. Ikke som endnu en undskyldning. Men som backup i ens travle hverdag.
Eksempel:
For at få 10 µg D-vitamin dagligt, skal du spise:
– 200 gram sild. Hver dag. Hver uge.
– Eller tage én pille og være færdig.
Hvad siger eksperterne om kosttilskud til mænd?
Der er uenighed. Men også ret bred enighed om ét: De fleste mænd i Danmark mangler D-vitamin, magnesium og omega-3. Og det kan mærkes på energiniveauet, søvn og vores mentale skarphed.
“Hvis mænd vidste, hvad lidt D-vitamin kunne gøre for deres humør og immunforsvar, ville det stå ved siden af tandbørsten.”
– Citat fra dansk ernæringsrådgiver (anonymiseret)
“Kreatin er ikke kun til bodybuilding. Det kan være en mental gamechanger for mænd over 30.”
– Klinisk ernæringsekspert, U.S. NIH (parafraseret)
Myter om vitaminer
“Du tisser bare det hele ud”
Ja, hvis du tager for meget af det vandopløselige. Ikke D-vitamin og omega-3.“Multivitamin dækker alt”
Nej. Den dækker lidt af alt o-g det er sjældent nok.“Hvis lidt er godt, er meget bedre”
Nope. Det gælder ikke for zink, jern eller D. Du kan overdosere.“Naturligt er altid bedst”
Nogle syntetiske former optages faktisk bedre.
Mine egne erfaringer med kosttilskud
Lad mig starte med at sige, at jeg har prøvet det meste. Fra hardcore ZMA og kollagen, til basic fiskeolie og proteinpulver. Noget virker, noget var nok bare ren placebo.
De fire, jeg særligt mærkede forskel med hver gang var:
D-vitamin – Energi og stabilitet gennem vinteren. Uundværlig.
Magnesium – Søvn, restitution og ro i hovedet. En gamechanger, når først man har oplevet effekten.
Kreatin – Ikke bare styrke i træning. Også fokus og mental drive.
Protein – Nem måde at ramme mit daglige behov, især når tiden er knap, og 700 gram kylling om dagen virkede lidt for umuligt…
Jeg tager ikke alt året rundt. Jeg svinger lidt, når jeg kan mærke behovet er. Og så holder jeg ved. Særligt D-vitaminen kommer i brug omkring oktober/november når solen forsvinder. Så alt i alt, er de her fire spillere essentielle for mig, når jeg vil leve… og ikke bare overleve.
Sådan kombinerer du dine kosttilskud smart
Du skal ikke leve som en pilleautomat. Det handler om at finde en god strategi, ikke satse på at fylde sig med store mængder. Start simpelt, hold det realistisk og vigtigst af alt: Gør det til en daglig vane.
Start evt. med basispakken
D-vitamin (morgen – med fedt)
Magnesium (aften – før sengetid)
Omega-3 (morgen eller aften – med mad)
Tilføj efter behov
Zink (ved hård træning eller lav energi)
Kreatin (hvis du vil have mere power – fysisk og mentalt)
Ashwagandha (hvis stress, uro eller søvnproblemer banker på)
Undgå dette cirkus
At tage alt på én gang
At tage det uden mad, hvis det kræver fedt for optagelse
At blande ting der hæmmer hinanden (f.eks. jern og kaffe)
10 kosttilskud du (nok) ikke kender
Markedet bugner af protein og kreatin. Fair nok. Men der findes faktisk masser af andre tilskud, der kan gøre en forskel for din krop, dit hoved og din hverdag. Her får du 10 styk, som de færreste mænd har hørt om. Måske er der noget du burde prøve.
- Rhodiola Rosea – Øger energi og mental skarphed. Hjælper kroppen med at modstå stress.
- L-Citrullin – Øger blodgennemstrømning. Kan give bedre pump og udholdenhed i træning.
- Quercetin – Kraftig antioxidant. Understøtter immunforsvar og restitution.
- L-Theanin – Fremmer ro og fokus. Bruges ofte sammen med koffein for at undgå uro.
- Astaxanthin – En af de stærkeste antioxidanter. Beskytter celler og hud mod oxidativt stress.
- Glycin – Understøtter søvnkvalitet. Hjælper kroppen med at danne kollagen.
- Bor – Understøtter hormonbalance. Kan bidrage til sund knoglestruktur.
- Berberin – Kan hjælpe med blodsukkerregulering og metabolisk sundhed.
- NAC (N-acetylcystein) – Støtter leverens afgiftning og immunfunktion.
- GABA – Neurotransmitter. Bruges til at fremme afslapning og bedre søvn.
Hurtig vej til optimal fysisk performance
Tidspunkt | Tilskud | Bemærkning |
---|---|---|
Morgen | D-vitamin, omega-3, magnesium | Tages sammen med morgenmad for bedre optagelse |
Før træning | Kreatin, evt. L-citrullin | Ca. 30-60 min før træning. Giver styrke og udholdenhed |
Efter træning | Protein, magnesium | Understøtter muskelopbygning og restitution |
Aften | Zink, magnesium | Før sengetid for optimal restitution og søvnkvalitet |
Simpel plan til den mentale ro
Tidspunkt | Tilskud | Bemærkning |
---|---|---|
Morgen | Omega-3, D-vitamin | Tages sammen med morgenmad. Understøtter hjerne og humør |
Formiddag | Magnesium | Kan tages som kapsel eller i vand. Støtter nervesystemet |
Eftermiddag | L-theanin (valgfrit) | Understøtter ro og fokus, især hvis du drikker kaffe |
Aften | Magnesium, zink | Før sengetid. Understøtter ro, afslapning og søvnkvalitet |
Nem plan for et lækkert udseende
Tidspunkt | Tilskud | Bemærkning |
---|---|---|
Morgen | Biotin, omega-3, D-vitamin | Tages sammen med morgenmad. Understøtter hår, hud og negle |
Formiddag | Magnesium | Understøtter hudens elasticitet og cellernes funktion |
Eftermiddag | Collagen (valgfrit) | Kan tages i shake eller drik. Understøtter hud, led og bindevæv |
Aften | Zink | Før sengetid. Understøtter hudens reparation i nattetimerne |
Få et godt immunsystem sådan her...
Tidspunkt | Tilskud | Bemærkning |
---|---|---|
Morgen | D-vitamin, omega-3, C-vitamin | Tages sammen med morgenmad. Understøtter immunforsvaret året rundt |
Formiddag | Magnesium | Understøtter kroppens stressrespons og immunfunktion |
Eftermiddag | Zink | Bidrager til vedligeholdelse af et normalt immunforsvar |
Aften | Probiotika (mælkesyrebakterier) | Understøtter tarmfloraen, som er tæt knyttet til immunforsvaret |
Optimer din hjerne performance
Tidspunkt | Tilskud | Bemærkning |
---|---|---|
Morgen | Omega-3, D-vitamin | Understøtter hjernefunktion, hukommelse og fokus. Tages med morgenmad |
Formiddag | Magnesium | Understøtter mental ro og nervesystem. Kan tages i kapsel eller opløst i vand |
Eftermiddag | L-theanin (valgfrit), koffein (fx kaffe) | Skaber fokuseret energi uden uro. Perfekt før vigtige opgaver eller møder |
Aften | Zink, magnesium | Fremmer mental restitution og understøtter søvn, som er afgørende for hjernen |
Hvad du bør undgå i tilskuds-junglen
Det er en jungle derude. Og der er masser af fælder. Lige så mange tilskud som lover guld og grønne skove, leverer absolut ingenting.
Hold dig fra:
Alt-i-en piller med 30+ ingredienser. Det lyder smart. Det virker bare ikke.
Tilskud med lange ingredienslister du ikke kan udtale
Influencer-brands med mere branding end indhold
”Superfood-blends” der koster det halve af din elregning og lover evig ungdom
Piller der hævder at ”detox’e” din lever (det klarer den faktisk selv, hvis du lader være med at ødelægge den)
Det simple virker. Det smarte sælger bare bedre. Dont be a fool… Fool…
Når du bør få lavet en blodprøve først
Du kan ikke mærke alt, og kroppen giver ikke altid besked i tide. En blodprøve er det voksne valg. Det nørdede valg. Og det valg, der gør dig klogere end 90 % af dem der bare kaster tilskud ind i munden.
Tegn på du burde få testet dig:
Du er træt hele tiden – selv med søvn. Tjek da også den komplette guide til søvnen her.
Du har lav libido, svag restitution eller føler dig “off”
Du tager tilskud, men mærker nada
Tjek især disse værdier:
D-vitamin
Jern (særligt hvis du er vegetar eller donor)
Magnesium
Zink
B12
Kortisol (ved langvarig stress)
Du kan få lavet prøver privat – f.eks. hos en testklinik – eller tage det med til din læge. Vigtigst er bare, at du stopper med at gætte på hvad du mangler, og får visheden om det du rent faktisk bør investere i…
Konklusion må være: Start simpelt, byg stabilt
Du behøver ikke et apotek i køkkenet. Det handler om at vælge det rigtige. Og få det ind i din daglige rytmer og rutiner.
Få styr på de grundlæggende byggesten. Lyt til kroppen. Byg videre derfra. Og så please vælg noget ordentligt, og ikke det første og bedste du ser på tilbud nede i det lokale supermarked.
Det skal virke. Og tro os… Når først du holder ved, og du har valgt det rigtige, så kan du 100% mærke forskellen i din hverdag. Held og lykke, ven!
Kilder og faglig baggrund
Artiklen her bygger på opdateret viden og forskning om kosttilskud og deres rolle i sundhed og trivsel. Vi har brugt pålidelige kilder fra både danske og internationale sundhedsmyndigheder og forskningsportaler. Målet er at give dig korrekt og brugbar information, som du kan stole på. For ja, der er rigeligt med varm luft i den branche i forvejen.
Danske kilder
- Fødevarestyrelsen – Hvad er et kosttilskud?
- Netdoktor – Hvad er kosttilskud?
- Videnskab.dk – Hvilke kosttilskud tager forskerne selv?
- Hjerteforeningen – Forskellen på kosttilskud og naturlægemidler
- Netdoktor – Kosttilskud: Tal med en ekspert inden brug
- Sundhed.dk – Vitaminer og mineraler
Internationale kilder
- NIH Office of Dietary Supplements – What You Need To Know
- FDA – Supplement Your Knowledge
- NIH Office of Dietary Supplements – Factsheets overview
- British Dietetic Association – Supplements
- FoodChain ID – Supplements R&D Insight
Overvejer du at tage kosttilskud, eller er du i tvivl om hvad der passer til din krop, så er det altid en god idé at tage en snak med din læge eller en fagperson først. Din krop er ikke et eksperiment.
Oftest stillede spørgsmål om kosttilskud
Hvilke vitaminer skal jeg tage som 50-årig?
Når du rammer de 50, begynder kroppen at ændre tempo. Du optager mindre D-vitamin, B12 og magnesium – og knoglerne skriger på kalk. Det handler ikke kun om alder, men om hvordan du lever. Men ja – de fleste mænd over 50 får noget ud af et ekstra skub med netop de tre: D-vitamin, B12 og magnesium. Smid evt. fiskeolie oveni, hvis du ikke spiser meget fisk.
Er det nødvendigt at tage kosttilskud?
Hvis du spiser som en ernæringsnørd, får sol i ansigtet året rundt og aldrig stresser, så nej. Men det er de færreste. Kosttilskud er ikke nødvendige for alle. De er nødvendige for mange. Især hvis du mangler søvn, træner hårdt eller bare ikke altid får spist grønt og varieret. Det er ikke en religion – det er et værktøj.
Er der forskel på dyre og billige vitaminpiller?
Ja. Ikke altid. Men tit. Billige piller er ofte proppet med fyldstoffer og bruger de dårligst optagelige former. For eksempel magnesiumoxid i stedet for magnesiumglycinat. Eller D2 i stedet for D3. Du betaler ikke kun for navnet – du betaler for kvaliteten. Men tjek altid bagpå. Det er ingredienslisten, ikke prisen, der bestemmer.
Kan man tage kalk og magnesium sammen?
Ja, det kan du godt. Men det handler om timing. De to konkurrerer om optagelse i kroppen, så det er smart at tage dem forskudt. Fx magnesium om aftenen og kalk om morgenen. Og husk: du har kun brug for ekstra kalk, hvis du får for lidt via kosten – fx hvis du ikke spiser mælkeprodukter.
Er fiskeolie og D-vitamin det samme?
Nej, overhovedet ikke. D-vitamin er et vitamin, fiskeolie er en fedtsyre. De spiller begge vigtige roller, men i helt forskellige systemer. D-vitamin styrer blandt andet immunforsvaret og hormonerne. Omega-3 fra fiskeolie dæmper inflammation og smører hjernen. Det ene erstatter ikke det andet – mange tager faktisk begge to.
Er der bivirkninger ved B12-vitamin?
B12 er vandopløseligt. Det betyder, at du tisser overskuddet ud. Derfor er det svært at få for meget – men hvis du tager høje doser i lang tid uden grund, kan du risikere bivirkninger som hududslæt eller hovedpine. Langt de fleste tåler det dog fint, især hvis det tages ved mangel eller på anbefaling fra læge.
Er der nok D-vitamin i en multivitamin?
I langt de fleste tilfælde: Nej. De fleste multivitaminer indeholder 5 µg D-vitamin – og det er i underkanten, hvis du bor i Danmark og ikke lever på stranden. De fleste mænd bør ligge omkring 10-20 µg dagligt i vinterhalvåret. Så tjek indholdet, og suppler hvis der er for lidt. Det er en af de vigtigste at få nok af.
Hvilke vitaminer er gode mod træthed?
Træthed kan skyldes mangel på D-vitamin, B12 eller jern. B-vitamin-komplekser spiller også en rolle for energi og nervesystem. Hvis du vågner træt og sløv, selv efter søvn, så kig på blodprøver – og derefter på tilskud.
Hvad er de 3 vigtigste vitaminer?
For mænd generelt:
D-vitamin – energi, immunforsvar, testosteron
Magnesium – søvn, ro, muskelfunktion
B12 – energi, fokus, nervesystem
Det er basen. Alt andet bygger du ovenpå, hvis du har brug for det
Hvilke vitaminpiller er bedst?
Den bedste vitaminpille er den, der passer til dine behov og bliver optaget i kroppen. Gå efter mærker med dokumenteret kvalitet og gode råvarer. Undgå piller med 40 ingredienser og ingen effekt. Less is more – hvis det er det rigtige “less”.
Hvem skal tage fiskeolie?
Alle der ikke spiser fed fisk mindst to gange om ugen. Fiskeolie er især godt til:
Dig der træner
Dig med stive led
Dig med koncentrationsbesvær
Dig der vil passe på hjernen
Det er ikke kun for gamle mænd og crossfit-folk.
Hvornår på dagen skal jeg tage mine kosttilskud?
Det afhænger af tilskuddet. Fedtopløselige vitaminer som D og A skal tages sammen med mad, helst om morgenen. Magnesium og zink virker bedst om aftenen. Kreatin og fiskeolie kan du tage når som helst – bare du husker det hver dag.
Hvordan ved jeg om jeg mangler vitaminer?
Du kan mærke det – eller du kan få det målt. Tegn kan være træthed, dårlig søvn, koncentrationsbesvær, hyppige sygdomme eller lav libido. Men mange mangler giver ingen tydelige symptomer. Blodprøver er din bedste ven, hvis du vil være sikker.
Skal jeg tage pauser fra kosttilskud?
Nogle tilskud kan du tage fast, andre bør du cykle. Fx: Kreatin og fiskeolie er fine dagligt. Zink og jern skal du ikke tage i høje doser i månedsvis uden pause. Lyt til kroppen, og tag pauser hvis du begynder at få bivirkninger eller bare vil “nulstille”.
Hvordan kombinerer jeg kosttilskud med medicin?
Det skal du være skarp på. Nogle tilskud kan påvirke effekten af medicin – f.eks. kan magnesium påvirke optagelse af visse antibiotika. Tag aldrig tilskud i blinde, hvis du er på medicin. Tjek med lægen eller apoteket, så du ikke laver rod i systemet.
TJEK OGSÅ DEM HER UD!
Benjamin Nemmmand
Mand, realist og formidler
Jeg har brugt over 35 år på at være mand, og forstår, hvad det kræver i praksis.
Jeg skriver med afsæt i egne erfaringer, grundig research og et skarpt blik for, hvad der virker i virkeligheden.
Har du spørgsmål, så skriv endelig til mig her:
over 150 mænd har signet up